Blå kærhøg over Ulvedybet
Den hvide overgump er karakteristisk for blå kærhøg. |
Det var mørkt, da jeg kørte hjemmefra, så jeg havde ikke kameraet med - men heldigvis var jeg jo ikke så langt hjemmefra. Så kameraet blev hentet. Det var fint solskin, men med kraftige tordenskyer over Jammerbugten, så med lidt held kunne jeg nå at få et par billeder af den nordiske vinterbebuder.
Desværre kom der ikke nogen bjørn ud af det skind. Fuglen var bogstavelig talt fløjet, da jeg vendte tilbage til Bjerget.
Den blå kærhøg flyver lavt hen over rørskoven i sin søgen efter gnavere og småfugle. |
Den blå kærhøg er lidt af en sjældenhed. Den har kun ynglet sporadisk i Danmark siden fyrrerne, men der ses dog vintergæster hvert år.
Jeg fik gang i kameraet, men desværre fløj den længere væk i sin fouragering, så rigtig gode skarpe billeder kunne det ikke blive til. Men det lever jeg med, for fuglen er som sagt lidt af en sjældenhed på vore kanter.
Sollyset var ellers med mig, men fuglen var alligevel for langt væk til at 400 mm'eren kunne lave et skarpt foto. |
Og det er altså ikke bare noget, jeg siger. For jeg har billederne, trods alt...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar