DR-dagen

Lynafleder

DR-organisationen kan altså noget med levende
musik, som man ikke finder andre steder.

I gamle dage var Danmarks Radio styret af radiorådet. Det var på godt og ondt en demokratisk styreform - ofte skueplads for besynderlige optrin ikke mindst i Erhard Jacobsen-perioden, hvor de røde lejesvende førte sig frem og påkaldte sig politisk vrede.

Tiden er løbet fra den slags styring. På en måde er det jo ganske stalinistisk at sætte politikerne til at styre statsradiofonien - og derfor ledes DR i dag af en mere eller mindre professionel bestyrelse.

Det er bestemt ikke hver dag, at man oplever
et helt bigband til en lille uforpligtende
 afslutningsreception. Forrige år sang Radiopigekoret
 - og det er altså også en stor oplevelse

En sidste rest af gamle dages demokrati er DR-dagen, hvor bestyrelse og direktion skal stå til ansvar for en broget forsamling af 120 lytter- og seerrepræsentanter. Det kan være sjovt - for det er bestemt ikke alle, der tager management-snakken om målgrupper og segmentering for gode varer, når de vil have noget for licenspengene.

DR-dagen foregik løb af stabelen lørdag. Det var tredje år, jeg deltog - og formen var den gammelkendte. Bestyrelse og direktion i krydsild om formiddagen - og om eftermiddagen forskellige workshops om fremtidens radio og TV.

Krydsilden kan vel bedst beskrives som en slags lynafleder. Den slags peger mere bagud end fremad - og DR's bestyrelsesformand Michael Christiansen er veltalende - meget veltalende.

Men ikke desto mindre benyttede jeg da lige lejligheden til at få sagt, at tiden måske er ved at løbe fra radioens timenyheder - især når der ingen nyheder er, og man tre gange i træk med en times mellemrum sidder og refererer undersøgelser fra Kræftens Bekæmpelse og en forkølet universitetslektor. Den slags kan man efter min mening lige så godt læse på nettet.

Jeg tog tråden op i dagens første workshop, der handlede om fremtidens regionaldækning. Jeg understregede endnu en gang, hvor vigtigt det er, at DR holder sig til hardcore nyhedsdækning. Det var sandsynligsvis spildte Guds ord på Ballelars, for den nyudnævnte direktør for DR Danmark, hvorunder regionalstationerne hører, tilhører den nye generation af journalister, der vægter afsenderkvalitet højere end modtagerkvalitet - og derfor lægger vægt på, at nyhederne skal formidles og perspektivere. Ordskvalder uden bund i folkesjælen efter min mening. Det er sikkert meget sjovt at lave og giver kollegernes anerkendelse og priser - men det bliver man altså ikke populær på herude på Lars Tyndskids mark, hvor vi faktisk godt selv kan danne os vores mening uden hjælp af formidlere og Klogeåger.

Jeg er ret pjattet med "Fly me to the Moon" -
og det er rigtigt svingende bigband-musik,
 når det er bedst.

Hurtighed og omstillingsevne er radioens største styrke. Derfor er netop radio meget bedre end noget andet medie til at skære hakkelse i døgnets rejsestald - og alt det andet kan man så overlade til andre og langsommere medier.

Så var der anderledes gods i dagens for mit vedkommende anden workshop, hvor vi arbejdede med etikken i Danmarks Radio - godt hjulpet på vej af statsradiofoniens nye etik-direktør Inger Bach. Gennem en række cases gik vi redaktionerne i bedene i de etiske valg - og det var lærerigt. Ikke mindst fordi netop DR har haft alvorlige problemer med etikken på det seneste - især fordi brugen af skjult kamera, udhængende satire, falske dokumentarer og en tåbelig exit-poll har efterladt indtrykket af et medieforetagende, der sætter seertal over alt andet.

Jeg har valgt at dække dette indlæg med fotos fra den afsluttende reception, hvor DR's amatørbigband kaldet DRAM spillede - i stedet for at vise billeder af talende direktører og bestyrelsesmedlemmer. Det synes jeg er sjovere...