Første søndag i advent
Masser af juletræer i "hvalfiskens bug". |
Det plejer vi jo her på bloggen at fejre med et foto eller to af julelysene i og omkring det lille hus på Øland. Men en gang i mellem skal man jo prøve noget nyt, så i år bringer jeg dette foto fra forbindelsesgangen mellem Terminal 1 og Terminal 2 i CPH. Jeg kom tilfældigvis forbi i lørdags - og så, at lufthavnen har pyntet op til jul.
Det bliver til adskillige juletræer i den 400 meter lange gang, der heldigvis er forsynet med et rullende fortov.
Det kan i øvrigt godt ærgre mig lidt, at der ikke er en nedgang til A24 i forbindelsesgangen - for så havde det naturligvis været det skilt, der havde været i forgrunden.
Alle læserne ønskes hermed en god julemåned med forhåbentlig masser af sild, gris, øl og brændevin - sådan som det hører sig til i vikingeland.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar