Sidste kostestrøg

Nu lakker det mod enden

Så mangler kalken lige at hærde...

Så er jeg ved at kunne se enden på juleferiens store projekt med at pifte spisestuen op.

Det sidste strøg med kalkkosten er taget - og mens det tørrer kan der blive tid til bloggen.

Endnu mangler jeg at hænge billeder op, lave det sidste el-arbejde og lidt pletmaling hist og her - men der faldt nu alligevel en stor sten fra brystet, da jeg kunne lægge kalkkosten væk. For enden er nær - og jeg når at blive færdig, inden Dina kommer hjem i morgen, og inden nytårsgæsterne ankommer på tirsdag.

Som altid har den slags projekter det med at vokse til næsten uoverskuelig størrelse, når først man kommer i gang. For eksempel var en mur bag en lænestol fuldstændigt ødelagt af stoleryggen, så den skulle altså lige pudses op - og bliver nu i aften forsynet med en aluminiumsprofil, så det ikke sker igen.

Det var heller ikke planen, at loftsbjælkerne skulle have maling - men de trængte nu ganske voldsomt. Og jeg kom i tanker om, at vi sprang dem over, da vi i sin flyttede ind. Det betyder, at det sandsynligvis er mindst 15 år siden, de er blevet malet sidst.

Det blev også lidt af en øjenåbner, for det viser sig, at bjælkerne, der kun er til pynt, af den foregående ejer er blevet sminke-repareret med silicone - og det skal jeg altså på et tidspunkt have gjort noget alvorligt ved, for det er altså ikke lige den rette metode. Det er faktisk noget lort, for at sige det lige ud.

I forbindelse med malerarbejdet havde jeg også en plan om at sætte galleribelysning op langs væggene, så vores billeder kan komme bedre til rette. Jeg vil imidlertid gerne kunne dæmpe det lys - og derfor havde jeg købt en lysdæmper før jul.

Men da jeg kom til at regne på det, fandt jeg ud af, at den slet ikke var stor nok til at trække belysningen. Det var anden juledag, så gode råd var dyre, for butikkerne havde jo lukket.

Lysdæmperen vender på hovedet - og den virker!

Heldigvis kom jeg i tanke om, at jeg havde en gammel Bang & Olufsen-lysdæmper fra lejligheden i Nuuk liggende. Den var stor nok, men desværre beregnet til montere på en pendel. Det kunne jeg ikke bruge til noget, men jeg fik snedkereret en lille boks til den, så den kunne hænge på væggen.

Herefter var det bare at forbinde alle ledningerne - og så skulle den sag være ude af verden.

Men der skete ikke en hujende fis, da jeg satte strøm på. Det fattede jeg ikke en lyd af - og jeg sad i nok fire timer og stirrede ondskabsfuldt på den famøse lysdæmper, mens jeg spekulerede på, hvem af naboerne der havde en polsøger, jeg kunne låne. Hvad jeg ville bruge polsøgeren til, får stå hen i det uvisse - men et eller andet skulle der jo gøres...

Pludselig gik fejlen op for mig. Jeg havde jo monteret den på væggen, så Bang og Olufsen-logoet vendte rigtigt - men den er jo oprindeligt lavet til brug i en pendel. Der kommer strømmen oppe fra - mens den på væggen jo kommer nede fra.

Jeg vendte kablerne og anbragte lysdæmperen på hovedet, tændte for kontakten - og vips, der blev lys. Selv en blind høne kan åbenbart finde korn.

Og i virkeligheden er den her meget smartere, end den lysdæmper, jeg ellers havde købt til formålet - for nu kan jeg dæmpe lyset i spisestuen med fjernbetjeningen til fjernsynet. Det er da smart!