Luft under vingerne XX

Lørdag var jeg til møde i København - og da Norwegian er det eneste selskab, der flyver fra Aalborg om sent morgenen på lørdage, foregik turen med det norske selskab, som jeg ellers ikke er særlig pjattet med. Blandt andet fordi selskabet har en enhedsflåde af Boeing 737, som efter min smag er et højst passager-uvenligt fly.

Men nu er morgenturen fra Aalborg en ganske tynd afgang - og Norwegian outsourcede for nogle måneder siden afgangen til det danske selskab DAT, der flyver ruten med et mindre, men betydeligt mere passager-venligt fly - en ATR 72. Det er til at leve med.

Ankomsten til CPH lørdag morgen.

ATR-flyene er gode, gamle kendinge i dansk indenrigsflyvning. Flytypen var i sin tid rygraden i Cimber Airs flåde - og jeg har da fløjet adskillige turer mellem Aalborg og CPH eller Oslo med det sønderjyske selskab. Nåja, det er da også blevet til en enkelt returflyvning mellem CPH og Sønderborg.

Cimber Air overtog som bekendt i sin tid det skrantende Sterling - og det endte med et brag, da selskabet krakkede sidste år. Selskabet kæmpede til det sidste - og brød med gamle traditioner og skar ned på servicen. Det skulle de nok ikke have gjort.

Stifteren af Cimber Air, Ingolf Nielsen, havde ellers et mantra, der sagde, at hans passagerer selvfølgelig skulle have en avis, en kop kaffe og en småkage på flyveturen. Selskabet var i det hele taget præget af gamle dyder, og det var en fryd at komme ombord på selskabets fly, hvor kabinen altid var klinisk ren og velduftende i en grad, jeg aldrig har oplevet hos andre selskaber.

Kabinen i ATR 72. Foto: DAT

Man sidder smaddergodt i ATR-flyene. Pladsen kan ellers godt være lidt klemt i små turbopropfly, men det gælder altså ikke ATR.

En sjov detalje ved ATR er, at fragtrummet er anbragt forrest i kabinen - og man går derfor altid ind i flyet fra bagenden. Og når stewardesserne i startproceduren lukker døren til cockpittet, foregår det altså ved, at de går gennem fragtrummet.

ATR 42/72 er et tomotors turbopropfly beregnet for korte strækninger. Det er produeret af fransk-italienske ATR og 42'eren kom på markedet i 1984. I 1988 kom den noget større udgave, ATR 72 - og det er den model, som DAT nu flyver med på mange af selskabets ruter i blandt andet Norge og altså nu på vegne af Norwegian også i Danmark.

ATR 72 i Alsie EXpress' matsorte farver.

ATR 42/72 er et meget behageligt fly i luften. Ikke så livligt som for eksempel de tilsvarende DASH-fly - og virker i det hele taget som et rigtigt rart bekendtskab. Der er produceret godt 400 eksemplarer af 42-modellen og over 500 af 72'eren. I alt 44 eksemplarer er gået til i forbindelse med forskellige ulykker.

Arven fra Cimber Air lever videre i Danmark. Flytypen bruges nu også af selskabet Alsie Express, der beflyver ruten mellem Sønderborg og CPH med to ATR 72. DAT bruger flyet på ruter til Rønne, Billund, Esbjerg og Aalborg - blandt andet i samarbejde med Norwegian.

ATR 72 fra DAT lander i CPH.

Jeg har forresten også prøvet at flyve ATR 42 i Grønland. For nogle år siden brugte Air Greenland flyet på forsøgsbasis i jagten på en afløser for de navnkundige DASH-7. Det endte imidlertid med, at Air Greenland nu er i gang med at fase 7'erne ud til fordel for DASH-8.

I øvrigt skal det nok lige nævnes, at Cimber-navnet lever videre i dansk luftfart. Ledelsen i det gamle Cimber Sterling har overtaget selskabet og flyver i dag kontraktflyvning for SAS med fem CRJ 200 og to ATR 72 i SAS-bemaling.