fredag den 29. november 2013

Dialogmøder

Offentligt ordskvalder

På dialogmødet får du lov til selv at bestemme,
 om du skal hænges eller skydes.
Et af tidens mest idiotiske og mest brugte management-modeord er ”dialogmøde”.

Jeg fatter simpelthen ikke, hvad der foregår i hovedet på folk, der indkalder til dialogmøder – for ordet er en tåbelighed, en pleonasme eller dobbeltkonfekt, som min gamle lærer kaldte det. Hvis der ikke er dialog, er der jo slet ikke nogen grund til at holde et møde. Så kan man lige så godt sende et diktat.

Det kan selvfølgelig være et plumpt og slet skjult forsøg på at dække, at der rent faktisk er tale om et diktat. Man bilder folk ind, at de selv er med til beslutte, at den lokale skole skal nedlægges – eller hvad der nu er temaet for et dialogmøde. Men at ordet bliver brugt manipulerende, skal jeg nok vare mig for at hævde. Man bør som bekendt ikke påstå ond vilje, før man positivt har udelukket inkompetence.

Men helt generelt er det sikkert en dårlig ide at deltage i såkaldte dialogmøder med offentlige myndigheder. For ofte ønsker de en dialog om ting, der overhovedet ikke rager dem.

Tag nu for eksempel det såkaldte dialogmøde, som Fødevarestyrelsen forleden indkaldte de danske bagermestre til – efter at kanelsagen var løbet løbsk, og den uskyldige kanelsnegl var forvandlet til en dræbersnegl.

Her bør bagermestrene blive langt væk, for her kan dialog slet ikke komme på tale. Fødevarestyrelsen skal bare have at vide, at de skal holde snitterne væk.

Her i landet har vi en lang tradition for, at folk selv bestemmer, hvad de spiser – og det skal ingen – hverken EU eller Fødevarestyrelsen blande sig i. Det skulle jo nødigt ende med, at vi bliver nødt til at tage en tur til Christiania – bare for at pushe lidt kanel til risengrøden juleaften.

Jeg får simpelthen højviolette, fluoriscerende knopper, når jeg hører om en offentlig instans, der i vammel velvilje og altopædende omsorg blander sig i befolkningen dagligdag ved at fedte os ind i et tæt væv af snærende forbud.

I forvejen har vi kun få glæder i denne socialistiske mønsterstat, der efterhånden næppe kan sammenlignes med andre end DDR. Skattevæsenet tager millionærdrømmene fra folk – for det er næppe muligt at skabe velstand og tryghed for sig selv og sin familie på ærlig vis. På grund af tårnhøje skatter er den almindelige dansker henvist til offentlig forsørgelse fra fødsel til død. Her lades alt håb ude – og så vil myndighederne oven i købet forbyde folk at drukne sorgen i tobak, alkohol eller kanelsnegle.

Det er den slags stof, revolutioner er lavet af. En dag ryger proppen af – og folket vælter ind på de bonede gulve. Politikerne og embedsmændende møder en voldsom død hængende fra lygtepælene – og det er i det hele taget ikke særlig pænt at se på. Eksemplerne fra det arabiske forår er mangfoldige – og det burde få Fødevarestyrelsen til at fare med lempe.

Men nej – de indkalder Herren hjælpe mig til et dialogmøde – så bagermestrene, disse fornemme selvstændige erhvervsdrivende, selv kan slå sømmene i deres ligkiste.

Så pas på. Sproget er en del af magten – og invitationer til dialog varsler overgreb. Dialogmøder er vore dag es svar på gamle dages narresut – brugt af narrehatte.

Offentliggjort første gang i Nordjyske Stiftstidende 29. november 2013.

Ingen kommentarer: