Teflon-fjæs

En tur på skolebænken - og i Photoshop

Flemming Krøll fortæller om pixels og dpi...

Principielt mener jeg, at man aldrig bliver for gammel til at lære noget. Men lige så principielt mener jeg også, at kurser, efteruddannelse, eksamensbeviser og andet pædagogisk skrammel er stærkt overvurderet.

Jeg tror på det gode, gamle spejderprincip om learning by doing. Det er ude i den virkelige verden - og ikke på skolebænken, at man lærer at gøre de rigtige ting på en nogenlunde rigtig måde. Og i øvrigt er det mig næsten kropumuligt at sidde stille flere timer ad gangen.

Mine mange år i Grønland har også lært mig, at hvis tingene skal gøres, skal man gøre dem selv - og så hjælper det ikke noget at sidde med hænderne i skødet. Så er det bare med at klø på og finde ud af det...

Det giver sig selv, at kurser ikke hænger på træerne i Grønland. Det er for dyrt og for besværligt, fordi man ofte skal til Danmark eller andre steder i verden, hvis man vil på et rigtigt, autoriseret kursus.

Så det meste af det, jeg kan i dag, har jeg lært mig selv. Det er faktisk 19 år siden, at jeg har været på et rigtigt, forkromet kursus. Det var i 1994, hvor jeg var i København i 14 dage for at lære at bruge Photoshop og Quark. Der er løbet meget vand i åen siden da - i dag findes Quark ikke længere, kameraerne er blevet digitale, og Photoshop er blevet voksen.

Helt ærligt så må jeg også indrømme, at det teoretiske fundament for at fotografere så meget, som jeg faktisk gør, var lidt svagt. Bevares - de grundlæggende ting sidder på rygraden fra skoletiden, men principperne bag digitalfotografering og billedbehandling kunne godt være bedre.

Så for et par ugers tid siden, satte manden sig igen på skolebænken. Det var på Aalborg Tekniske Skoles grafiske linje - undskyld Media College Aalborg, som det hedder nutildags. Jeg havde fundet ud af, hvis man selv vil betale - og ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse eller har en arbejdsgiver til det - er skolens kurser absolut til at komme i nærheden af. Prisen er faktisk latterlig lav - og udtrykker vel fint tidens tendenser til kassetænkning. Skolen henter selvfølgelig pengene, der hvor de er: I beskæftigelsessektorens bugnende og uudtømmelige pengetanke.

Kursusholder var Flemming Krøll. Jeg husker ham som en energisk discjockey fra lokalradioernes pionertid i midten af firserne - men i de mellemliggende år er han åbenbart blevet uddannet som fotograf og lidt af en ekspert i Photoshop.

Et rigtigt teflon-fjæs lige til valgplakaten.

Kort fortalt var det et godt kursus med en god afveksling mellem teori og praksis. Det var heldigvis ikke ren skolebænk. Jeg har fået bedre styr på Photoshop-begreberne, men ellers var den største fornøjelse at få lov til at arbejde i et rigtigt fotostudie. Den slags har jeg ikke lejlighed til normalt - og det var fedt at arbejde med lyset og gav i øvrigt gode mindelser til de gode, gamle dage på reklamebureauerne.

Kort fortalt er Photoshop et billedbehandlingsprogram, hvor man laver en masse ting med billederne, som vi i gamle dage lavede i mørkekammeret. Det er grundlæggende forhold, som har med belysningen at gøre - men derudover er programmet jo et fantastisk redskab til at manipulere fotos med: Lige fra lidt kosmetisk retouche som at fjerne bumser til på ægte stalinistisk vis at fjerne uønskede personer fra billedet.

Det ser man tydeligt på valgplakaternes teflon-ansigter, hvor ethvert tilløb til bumser, skægpest, rynker og livserfaring er fjernet fra kandidaternes zombie-kranier.

Den virkelige vare - som jeg foretrækker
det med rynker og fedtet hud...

Tilfældigvis brugte Flemming Krøll et portræt af bloggeren til at demonstrere retouche-kunsten - og jeg må indrømme, at det gjorde ondt langt ind i sjælen, da han fjernede rynkerne. Hver eneste af dem har kostet mig rundt regnet 100.000 kroner i bajere og smøger - og så kan de fjernes med et pennestrøg.

Nej, så foretrækker jeg nu et knivskarpt, velbelyst foto, hvor rynker og livserfaring kommer helt frem - og det skulle jeg forresten hilse fra fruen og sige, at det gør hun også...