En speget affære

Gang i pølsemageriet

To glade pølsemagere...

Det er jo en uomtvistelig kendsgerning, at julen nærmer sig med hastige skridt - og har man sagt jul, har man også sagt lækker mad.

Men ting ta'r tid - og især kvalitet ta'r tid, så det er altså allerede nu, at mange af julelækkerierne skal forberedes. Derfor var der travlhed i det lille køkken allerede fra morgenstunden søndag.

Kødet er meget groft hakket. Det giver sådan en pæn
skæreflade på spegepølsen - og så kan se, at der
er spæk i. For god spegepølse kan ikke laves uden spæk.

Søren Nabo og jeg var nemlig blevet enig om at forene kræfterne og lave seriøse mængder af hjemmelavet spegepølse. Det er der raison i, for dels er spegepølser lidt ligesom ost - de kræver lang tids lagring - og dels er røgearbejdet det samme uanset om det er fem eller femten pølser, der skal røges.

Så efter en hurtig kop morgenkaffe gik vi i gang med at hakke syv kilo nakkekam og tre kilo spæk. Det er den nemmeste del af arbejdet. Så skulle farsen æltes - og det foregik med håndkraft. Det er hårdt arbejde - og det er bare med at få klør fem ned i farsen, der blev tilsæt salt, spegepølsekultur, peber og hvidløgspulver i et forhold, som jeg fandt ud af er ganske passende, sidst jeg lavede spegepølse.

Flotte - næsten på millimeter ensartede - spegepølser
til julens madorgier.

Men det skulle blive værre endnu - med det hårde arbejde, altså. For så skal pølserne stoppes. Spegepølsefars er temmelig tør og massiv - og det er et knokkelarbejde at få det gennem køkkenmaskinen. Vi delte arbejdet mellem os.

Henset til fysik og størrelse blev det Søren, der måtte tage den hårde tørn med at stoppe kødet i maskinen, mens jeg gav den som næsten faglært pølsemager.

Håndelaget er blevet betydeligt bedre, siden jeg sidst lavede spegepølse - og det lykkedes faktisk at producere en stribe pølser, der var så ens i størrelse og udseende, at vi var parat til at møde Mette Blomsterberg med linealen... Kom bare an, Mette...

Nu hænger spegepølserne til tørre i brændeskuret.

Det blev til i alt 14 spegepølser i det velkendte tapas-format - og så blev det til fire store et-kilos pålægsspegepølser. Så nu skulle vi også gerne have spegepølse til et pænt stykke ud på foråret.

Pølserne hænger nu til tørre i brændeskuret. Her skal de hænge en uges tid, inden turen går i røgeovnen, hvor de skal være et par dage. Bagefter skal de tørre endnu en fire ugers tid - så lige før jul, er pølserne klar til at gå på bordet ved juledagenes massive frokoster.