Licoroso

Guddommelige dråber fra Portugisien

Liflige dråber fra 1982.

 Aldi er en meget mærkelig butik.

Det faste varesortiment nærmest kedeligt, stærkt begrænset og dækker kun det allermest nødvendige i en husholdning. Det er sådan set hele ideen bag en discount-forretning, som Aldi jo nærmest er prototypen på.

Men så - ind i mellem alt det kedelige hverdag - kan man virkelig finde guld på hylderne. For eksempel i forrige uge, hvor man pludselig udbød et begrænset parti portugisisk licoroso fra 1982 til en pris af 149 kroner halvflasken - en absolut konkurrencedygtig pris.

Det skulle selvfølgelig prøves - og vinen var bestemt alle pengene værd. Det er sødmefyldt nektar fra gudernes egen vingård med en aristokratisk næse og udsøgt fylde i smagen. En rigtig himmerigsmundfuld fra 1982 - det år, hvor engelskmændene bankede argentinerne på Falkland, og Hovsa-Olsen på Peter Skram skød Lumsås i smadder.

Dina deler bestemt ikke mandens hang til gamle hedvine - men da hun fik det første glas, var der ingen tvivl om, at denne vin var noget helt særligt, der gik lige til hjertet.

Vi drak vinen over et par dage - kunne ikke nænne at drikke det hele på en gang - men vin med over 30 år på bagen holder ikke længe, når først den er trukket op, så det vil også være synd at lade den stå alt for lang tid. Og i dag besøgte jeg så Aldi-butikken i Brovst og sikrede mig et par ekstra flasker, for det er altså en vin, der vil gøre sig til desserten ved fremtidige gæstebud i det lille hus på Øland.

Licorosoen har en fyldig sødme med mange smagsnuancer
 og en aristokratisk næsen i sky-bouquet.

Licoroso er - ligesom portvin - en såkaldt hedvin, altså en vin hvor gæringen er stoppet med druesprit. Forskellen til den traditionelle portvin er, så vidt jeg har forstået, at man allerede stopper gæringen efter tre dage, hvilket giver licorosoen en ekstra sødme fra de ugærede druer. Det skulle i øvrigt være kutyme i Portugal, at man laver licoroso af druer fra gamle, døende vinstokke - som en tak for indsatsen.

Og når man så lige fadlagrer herlighederne i små 30 år, så skal resultatet selvfølgelig blive godt.

Det er forresten ikke første gang, jeg har gjort et godt vinkøb i Aldi. Når man har forretninger over det meste af Europa, står man stærkt i forhandlingerne - og derfor har den tyske discountkæde ofte ganske fine vine på hylderne til en overkommelig pris. I øjeblikket blandt andet en Saint-Emilion Grand Cru fra 2011 til sølle 90 kroner. Så her i huset rynker vi bestemt ikke på næsen af discountvine - nej, vi nyder dem...