Şirence

Bygdeidyl på en tyrkisk fjeldtop

Tyrkisk landsbyidyl en stille december-formiddag.

Programmet sagde ikke et ord om, at vi skulle til vinsmagning den dag på vores tyrkiske rundrejse.

Det handlede om apostlen Johannes grav om formiddagen og den historiske by Efesos om eftermiddagen. Men sandsynligvis var guiden på procenter fra en af vinproducenterne i landsbyen, for hun fik i hvert fald klemt et besøg i den afsidesliggende bygd ind i programmet - oven i købet et længere ophold - og det var slet ikke nogen dårlig oplevelse.

Jeg har egentlig lovet mig selv, at jeg aldrig mere vil flytte. Men skulle det alligevel ske, er Şirence, som stedet hedder, et godt bud. For her var der fred og ro og ingen stress. Ren hygge og et overskueligt tempo...

Egentlig er vinsmagning om formiddagen
 en uskik, men når nu tyrkerne ikke er så principfaste,
 er jeg ikke den, der vil stå i vejen.

Bygden, hvor der hovedsageligt produceres vin og olivenolie, er oprindeligt en græsk landsby - men i folkeforflytningernes tid efter første verdenskrig blev den græske befolkning byttet ud med tyrkere fra Grækenland. Og det er da også fra Grækenland, at de ellers muslimske tyrkere i landsbyen har lært at producere vin.

Vinsmagningen bød på flere vintyper. Med hånden på hjertet må jeg tilstå, at det ikke var den helt store oplevelse for smagsløgene, men jeg fandt dog landsbyens kirsebærvin ganske fortrinlig.

Da jeg alligevel befandt mig i det fredelige miljø i Şirence, blev jeg enig med mig selv om, at det var tiden til at prøve en ægte tyrkisk frisør. Og det kan bestemt anbefales.

Her - i Şirences butikscenter - fandt jeg en tyrkisk frisør.

Her er intet overladt til tilfældighederne. Både øjenbryn, næsebor og ører blev effektivt ryddet for uønsket hårvækst. For ørernes vedkommende ved at en spritflamme hurtigt blev ført forbi. Det gjorde ikke spor ondt - men lugten af brændt hår afslørede, at processen virkede.

Om kort tid sætter han ild til de små hår i ørerne...

Den tyrkiske frisør var virkelig håndværker - for kanterne blev lavet med en gammeldags barberkniv - ikke en elektrisk trimmer. Og forresten blev skægget også trimmet som en del af entreprisen. Her kan danske frisører lærer meget. For en fjerdedel af prisen var klipningen dobbelt så effektiv som i Danmark.

Tid har man nok af på fjeldet - så efter klipningen
 blev der tid til et par glas hvidvin på cafeen til venstre.
Cafefatter havde forresten et forbløffende kendskab
til danske fodboldspillere...

En anden detalje: Hos tyrkiske frisører bliver håret vasket efter klipningen - ikke før. Det giver mening - for så slipper man af med alle de små hår, frisøren normalt efterlader. Og eftersom de fleste danskere alligevel vasker hår hver dag, giver det ingen mening, at frisøren starter med at vaske det.

Så skulle din vej falde forbi, kan jeg kun anbefale frisøren og den i øvrigt gode og hyggelige stemning i Şirence...

Rettelse 16. december 2014: Oprindeligt skrev jeg i indledningen, at vi besøgte Johannes Døberens grav ved Efesos. Det er naturligvis noget sludder, for det drejer sig om apostlen Johannes. For som alle ved, ligger Johannes Døberen begravet i Syrien, efter at mødet med Salome havde gjort ham et hoved kortere...