Dovregubben ønsker godt nytår
Det er der ikke noget mærkeligt i - for sådan er det jo, når man bor i Danmark. Placeret op ad det lune Vesterhav med kystklima midt mellem det kolde nord og de lidt lunere Sydeuropa. Så længe vinden ikke går i øst, giver det lune og grønne vintre - og det sker med jævne mellemrum, selv om vi næsten har glemt det efter fire relativt hårde polarvintre.
Som haveejer er jeg ikke meget for det. Vi har det jo lige som bønderne. Vejret skal helst arte sig normalt, så man ved, hvad man har med at gøre. Ellers brokker vi os.
Det lune vejr giver utøjet og ukrudtet alt for gode vilkår - og hele tiden lurer risikoen for, at der kommer frost senere på sæsonen. Det er ikke godt, hvis først havens planter har indstillet sig på foråret.
Den grønne vinter passer fuglene godt. Der er føde nok - og når det lysner ved nitiden, synger havens spurve, som om det allerede var forår.
Det er nu nok at være lovlig optimistisk. Selv om vi nu går mod lysere tider, og dagen er tiltaget med syv minutter, skal vi altså hen på den anden side af februar, før vi med sikkerhed kan sige, at nu er frøken Vår kommet for at blive.
 |
| En af foderbrættets stamgæster - uanset hvordan vejret er. |
Kameraet holder også pause. Når det stort set kun er musvitterne og skovspurvene, der kommer tæt på huset, er der ikke så meget at fotografere. Men det kan i øvrigt også være lige meget. For det lune vejr med regn og skyer levner ikke meget lys her i måneden omkring solhverv. Og uden lys ingen billeder.
Men forleden fik vi da et lille strejf af sol - og kameraet skal jo holdes varmt. Så det blev lige til et par billeder af en enkelt musvit på foderbrættet.
Med disse billeder vil jeg ønske alle Dovregubbens læsere et godt nytår. Vi ses igen på den anden side.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar