Nuttede minkunger

Så skete det igen: En eller flere formodede dyreværnsaktivister brød forleden nat ind på en minkfarm på Fyn og slap dyrene løs. Desuden begik gerningsmændene omfattende hærværk på hegnet omkring farmen, så minkene kunne slippe ud.
Det er simpelthen noget af det mest meningsløse og sindsyge hærværk, som findes. Desværre sker det igen og igen, fordi disse såkaldte dyreværnsaktivister dels ikke respekterer landets love og ejendomsretten - og i øvrigt overhovedet ikke forstår minkens natur.
Danske farmmink er husdyr. De er slet ikke i stand til at klare sig i den frie natur - og det er derfor en rigtig bjørnetjeneste at slippe dem løs. De er vant til at gå i bur, har aldrig gjort andet og er forresten også vant til at få maden serveret. De kan derfor slet ikke klare sig på egen hånd. En stor del af dyrene lader sig derfor forholdsvis let indfange - og der er endda eksempler på, at de helt frivilligt går tilbage i burene. Men det er synd, at de skal udsættes for en så stressende oplevelse, der også ender med, at mange af dyrene bider hinanden og skades på anden vis.
Minken er desuden slet ikke tilpasset den danske natur - og derfor lider især fuglelivet stor skade, når minkene slippes løs - for de dræber ofte pr. instinkt og uden at vide hvorfor, og kan derfor udrette ubodelig skade i nærliggende fuglereservater.
Dyrene har det bedst hos minkavlerne, hvor de - på trods af mediernes skriverier om det modsatte - bliver passet og plejet efter alle kunstens regler. For minkavlerne er dyrene en del af kapitalen - og kun en dårlig forretningsmand vil jo ødelægge virksomhedens grundlag. Mange minkavlere lægger et stort arbejde i at forædle bestanden, så man laver de fineste skind og opnår de højeste priser. Det er overflødigt at tilføje, at dette forædlingsarbejde, som ofte har stået på over adskillige år, ødelægges, når man slipper dyrene løs.
Jeg kommer jævnligt på en nærliggende minkfarm - og jeg har kun respekt til overs for det store arbejde, der gøres her. Faktisk synes jeg, at det er en lille smule rørende, når bestyreren - en af mine gode bekendte - fortæller om dyrene, som han synes bare er så søde. Og jeg må sige, at jeg finder det modigt - grænsende til det dumdristige - når han viser en minkunge frem med de bare hænder.
Jeg synes også, at dyrene er kære - men frivilligt tror jeg nu ikke, at jeg vil sætte håndtrykket sådan på spil.
Billederne her viser de halvvoksne unger, der stadig er på killingestadiet - men som så småt er begyndt at opdage verden uden for den trygge redekasse. Det er ellers et hyggeligt sted, hvor sådan en flok minkunger - op til en halv snes stykker - ligger sammen som en stor uldtot.
Jeg mangler ord for, hvor harm jeg kan blive, når en flok feje dyreværnsaktivister i nattens mulm og mørke som æresløse tyveknægte slår til - og ødelægger minkavlerens arbejde. For dyrene har det jo godt på minkfarmen.
Der findes omkring 1400 minkfarme i Danmark. Med en årlig produktion på 14 millioner mink sidder Danmark på 30% af verdensmarkedet, og minkskind er derfor også landets tredjestørste animalske eksportvare.
Dermed er danske minkavlere med til at skabe grundlaget for, at du og jeg kan få vores pension i fremtiden. Så i stedet for at genere minkavlerne, synes jeg, at vi skulle få Dronningen til at give dem en medalje!

Jesper