Limfjordsbyen Hals ved udsejlingen til Kattegat var i mange år centrum for den danske kolonisering af Grønland - og det bærer byen fortsat præg af.
Det er nok 30 år siden, jeg sidst har besøgt den lille hyggelige købstad ved Limfjordens munding - og det skyldes jo blandt andet, at jeg i den mellemliggende tid har boet en længere årrække i Grønland. Derfor var det også en ganske spændende oplevelse, da jeg mandag havde et ærinde i Hals, og derfor fik anledning til at se Hvalgabet - to kæbeben fra en blåhval, der i sin tid dannede indgangen til pakhusene og det tilhørende trankogeri "Grønlands Lykke".
Historien om Hals rolle i Danmarks og Grønlands fælles historie kunne for så vidt lige så godt være foregået i vore dage. Christian den sjette manglede nemlig penge i statskassen og privatiserede derfor handelen med Grønland i 1734. Det blev Sæby-købmanden Jacob Severin, som fik monopol på handelen. Med monopolet fulgte også en forpligtelse til at forsvare grønlænderne og danske interesser mod hollænderne, der på den tid havde en omfattende hvalfangst ved den grønlandske vestkyst - og i det hele taget opførte sig temmelig krigerisk. Jacob Severins skibe var derfor svært bevæbnede med kanoner og andet isenkram fra den danske marines våbenlagre.
Selv om hollænderne i en årrække fortsat var aktive på den grønlandske vestkyst, var det Jacob Severins skibe, der knækkede dem i et regulært søslag i 1739 ud for Christianshåb, der blev grundlagt af Jacob Severin allerede i 1734 og opkaldt efter Christian den sjette. Byen hedder i dag Qasigiannguit (de små spættede sæler) og er en rigtig hyggelig gammel by, hvor man stadig kan se bygningerne fra koloniens første år.
Jacob Severin var en driftig mand, som brændte for sagen - og hans virke er tæt knyttet til den grønlandske historie. Blandt andet grundlagde han flere handelssteder og missionsstationer, hvoraf en dem bærer hans navn. Det er Jacobshavn, der på grønlandsk hedder Ilulissat, som blev grundlagt som missionsstation i 1741 - 20 år efter, at Hans Egede begyndte sin virksomhed på Håbets Ø i mundingen af Godthåbsfjorden.
Jacob Severin har haft stor betydning for den grønlandske udvikling, men nogen god forretning blev det aldrig. I 1748 gav han op. Det blev starten på den Kongelige Grønlandske Handel, som jeg jo selv har arbejdet for, men det er en helt anden historie - og dog. For dengang var jeg bosat i Sisimiut - og der er indgangsportalen til den lokale kirke et hvalgab, akkurat som hvalgabet i Hals!
Besøget i Hals afslørede også, at den berømte Jomfru Anegade i Aalborg har en lillesøster. For i Hals mellem de små fiskerskure på havnen går en lille gyde, der ganske officielt bærer navnet Lille Jomfru Anegade. Ganske hyggeligt - og uden i øvrigt at kende baggrunden for navnet tillader jeg mig at gætte, at det sikkert har et eller andet med øl at gøre!
Bemærk forresten, at der bag skiltet hænger to flag. Det er selvfølgelig Dannebrog og Vendelbrog - for vi er jo nordenfjords, og her har de altså deres eget flag.
Jesper
Cycling instead of running
1 time siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar