torsdag den 24. marts 2011

Når øboer synger

Når folk på Øland - øboerne - mødes, synger man altid Øland-sangen.
Denne musikalske hyldest til hjemstavnen har jeg berettet om tidligere, men det er nu lykkes mig at få fat i en optagelse af sangen med Øland Karlekammerkor, som jeg skal bruge til Øland-afsnittet på min hjemmeside.
Nu er der ikke meget ved rene lydfiler på internettet, så derfor har jeg sat billeder til sangen - og den er nu tilgændelig på YouTube.
Redigeringen er klaret på et par timer - og billederne er fundet i arkivet i al hast, så der er ikke den store sammenhæng mellem billeder og tekst. Det er måske et projekt, som jeg kan se nærmere på i sommerens løb.
For problemet er egentlig, at jeg mest interesserer mig for vejrmæssige ekstremer - og derfor ikke har så forfærdeligt mange billeder, der emmer af solskin og idyl, sådan som teksten til "Du skønne ø..."
Øland Karlekammerkor havde sin første øveaften den 7. april 2008 - og indspilningen er foretaget live den 19. maj samme år. Koret mødes en gang om ugen i vinterhalvåret for at øve hjemlandets vemodige sange, og alt efter humør lyder det angiveligt som enten "Mestersangerne fra Nürnberg" eller "Fangernes kor".
Her er Øland-sangen:


Jesper

2 kommentarer:

Per Gissel sagde ...

Hej Jesper,
Smuk sang (Ligesom Gjøl-visen) .. men stemmerne må nu en anelse op.
Hvad med et par kopper grønlandsk kaffe .. kunne måske "smøre" stemmebåndene.
/Per

Steen Rasmussen sagde ...

Hei Jesper. Tak for en nydelig video og smuk skønsang
/steen