Østenvind

Ja, blæser det ikke fra en ene side, så blæser det fra den anden. Denne lidt kryptiske og lommefilosofiske betragtning er såmænd indledningen til endnu et blogindlæg om den nordjyske vind.
For vejret i går og i dag har givet os endnu en sandstorm. Parcellen ligger lige vest for naboens store marker ned mod fjorden - og så længe, at markerne endnu er bare, vil enhver østenvind af bare middelstyrke tendere mod, at marken går i luften - og lige i hovedet på os.
Det er der ikke noget nyt i; men jeg konstaterer blot, at det nu er sket igen - og vi kan begynde at gøre huset rent indvendigt endnu en gang. For dette fine sand finder ind alle steder - uanset hvor godt isoleret huset end måtte være.
Men sandflugten er også et af levevilkårene her i det nordjyske. Faktisk er det så almindeligt, at landsdelen kan byde på et sandflugtsmuseum - og de fleste af os har jo stået med lige dele gys og fascination ved den tilsandede kirke i Skagen og prøvet at forestille sig, hvordan livet var på denne lokalitet, før sand i store mængder kvalte kampen for den daglige dont.
Imponerende er det, når sandet går i luften og i løbet af få timer fylder alle grøfter, der går på tværs af vindretningen. Og da østenvinden jo er kombineret med frost, sker der også det, at selv gadekæret bliver dækket af sand på overfladen.
De kommende dage lover metereologerne, at vinden vil blive knap så stærk - til gengæld vil det blive koldere. Men alligevel tror jeg nok, at det bliver et vejrlig, som vi trods alt foretrækker. For sandstormen gør det helt umuligt at være udendørs - og det er jo ikke lige meningen med at bo her på Limfjordens bredder.















Jesper