Jeg er sør'me kommet i avisen - og det er oven i købet ikke en hvilken som helst avis...
I dagens udgave af Grønlands førende avis, Sermitsiaq, kan læserne glæde sig eller græmme sig over undertegnedes ungdommelige kontrafej, der pryder en omtale af mandagens 50 års-jubilæum i Sct. Georgs Gildet i Godthaab. Billedet er fra 1997, da jeg var 39 år gammel - og det er godt at se, at man også dengang havde sit ungdommelige udseende i behold...
Redaktionen af den grønlandske ugeavis var i bekneb for billedmateriale til artiklen - og spurgte venligt, om man måtte låne foto'et fra bloggen her. Og da det jo bestemt ikke er hver dag, at Dovregubben citeres i den trykte presse, havde jeg naturligvis ingen indvendinger imod dette.
Tak til Karen Bøggild, der har skannet artiklen, så jeg kan omtale den i dag. Avisen når nemlig først de danske læsere mandag eller tirsdag.
Jesper
P.s. Artiklen er klikbar, hvis du ønsker at læse den.
Min egen frokostavis
12 timer siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar