Når sneen knirker

Der er ikke noget så skønt som en frostklar morgen, hvor solen står op, mens røgen fra skorstene bare stiger lige op i luften. Ikke en vind rører sig - og fuglene synger, fordi de på trods af frosten alligevel vejrer morgenluft, forår og hormoner denne tidlige morgen sidst i februar.
Det har været koldt i nat; -14,2 stod termometret på kl. 8 - og vi har sne, masser af sne. Det allerbedste ved sådan en morgen er lyden af knirkende sne. Sneen får en helt fantastisk lyd, når man træder i den. Det er sneens sang.
Sådan en morgen vækker stærke minder hos undertegnede - og tankerne løber på langfart. Til Sisimiut i begyndelsen af halvfemserne - dengang der var rigtige vintre til, og man talte om at bruge dynamit for at lave en sejlrende i havnen.
Men det var ikke kun sneen, der sang dengang. Et af de mest populære navne i Arktisk musik dengang var den canadiske duo Kashtin. De var spået en stor fremtid - men sådan gik det nu ikke af mange forskellige grunde. Men i vinteren 93/94 kunne man i hvert fald ikke gå på værtshus eller til fest i Grønland og nærmeste omegn uden at stifte bekendtskab med Kashtin - og jeg synes lige, at vi skal høre et af deres største hits, Tipatshimun...


Jesper