Jeg blev medlem af spejder-bevægelsen i 1966 - og senere fulgte naturligt nok i 1991 et medlemsskab af bevægelsen for voksne spejdere - Sct. Georgs Gilderne.
Da jeg i begyndelsen af 1995 flyttede til Nuuk, var det derfor som den naturligste ting i verden, at jeg meldte mig under fanerne hos Sct. Georgs Gildet i Godthaab.
Det blev startskuddet til 12 gode år, hvor en stor del af min fritid blev brugt til gavn for spejderbevægelsen. Ikke mindst med at vedligeholde Gildehuset, der samtidig var byens spejderhus, og så var der jo den årlige byfest, Tivoli, som gildet også stod for.
Det var et imponerende foretagende, som skaffede store summer til det grønlandske børnearbejde - og selv om det måske ind i mellem var hårdt og trættende, var det også kilde til stor inspiration og glæde.
I 1997 havde jeg den ære at blive gildemester, altså formand for gildet, og den ære er siden overgået mig tre gange yderligere, så jeg nu kan se tilbage på at have været gildemester i næsten syv af de 12 år, jeg boede i Nuuk.
Det er derfor med stor glæde, at jeg i dag kan ønske Sct. Georgs Gildet i Godthaab tillykke med dets 50 års fødselsdag. Det er desværre ikke muligt for mig at være til stede selv, men jeg tillader mig her på bloggen lige at ønske et "tjikkerlikker" på dagen.
Jeg har været i arkivet og fundet et par billeder fra min tid i gildet.
Med gildehilsen
Jesper
First taste of winter
1 dag siden
2 kommentarer:
Vi havde en superhyggelig aften på Sarfalik, hvor din tale blev læst op og deltagerne var rigtig glade for den :) Selvom vi ikke er mange i gildet i dag, blev der talt og leet meget. Endnu en hyggelig aften i gildebrødres lag :) Jeg sender et link ud til dem med din blog :) TAK for din tale Jesper - du skuffer aldrig :) KNUS
Hej Jesper og Karen,
Også et stort tillykke fra mig. Tivoli giver bare rigtig gode minder (var deltager i 2003). Er det orange-bøjle-telt af nyere dato ? Er det en musik-scene ?
/Per
Send en kommentar