Alting har sin pris

- Det er simpelthen hammerfedt. Så enkelt kan søskendeparret Lotte og Søren Hammers nye krimi, "Alting har sin pris", anmeldes.
Efter en lidt famlende debut med den meget omtalte "Svinehunde" har de to forfattere fået meget bedre styr på både handling og persongalleri - og det er der kommet en god bog ud af.
"Alting har sin pris" er en klassisk politiroman, hvor handlingen tager sin begyndelse, da et lig bogstavelig talt dukker op af ingenting i favnen på den tyske forbundskansler, som er miljøturist på den grønlandske indlandsis.
Vi følger opklaringsarbejdet set fra chefkriminalinspektør Konrad Simonsens skrivebord. Han er en sympatisk mand - på overfladen rolig, men presset af en gal seriemorder og en spirende diabetes, som påvirker hans evne til at træffe rationelle beslutninger. Under sig har han det samme hold af kendte politifolk som i den første roman med alt, hvad det giver af udfordringer. Helt igennem klassisk med lidt kærlighed på jobbet og den unge ambitiøse medarbejder, som gerne går lidt længere end reglerne tillader - uden at disse skærmydsler på noget tidspunkt tager magten fra historien, sådan som sker i kendte politiserier som Rejseholdet og Wallander.
Historien med liget på indlandsisen er ganske givet inspireret af Lotte Hammers ophold som sygeplejerske i sin tid på den amerikanske base i Kangerlussuaq - og mon ikke Lotte Hammer også har erfaring fra en psykiatrisk afdeling? I hvert fald er afhøringen af den gale psykopat, som tidligt kommer i politiets søgelys, noget af det bedste, jeg nogensinde har læst. Replikkerne falder i øst og vest, som det nu passer sig for en syg hjerne - og det er så genialt skrevet, at jeg har svært ved at forestille mig, at det bare er grebet ud af fantasien.
Det er underholdning på højt plan, samtidig med at bogen i lighed med den første stiller spørgsmålstegn ved politiets og retsvæsenets evne til at håndtere menneskelige følelser som hævn og blodtørst - og i øvrigt også nytteeffekten af "lettere fysisk pres".
En enkelt fejl er det også blevet til - omend jeg indrømmer, at det er i den mere nørdede ende. På side 12 belærer Trond Egede -en grønlandske politibetjent - Konrad Simonson om, at Air Greenland har tre store Sikorsky S-61 helikoptere - "du ved (...), dem der kaldes Sea King."
Det er ikke rigtigt. Air Greenlands S-61N er ikke af Sea King-udgaven - og det ved de fleste grønlændere. Sea King versionen er beregnet til at operere fra en carrier, og har derfor sammenfoldelige propeller. Desuden er Sea King forsynet med oppustelige bærepuder i stedet for de store pontoner, som både Air Greenlands og det danske flyvevåbens udgaver har. Men når det er sagt, skal det også med, at selv forsvarets hjemmeside har begået den samme fejl.
Som sagt - jeg er meget tilfreds med "Alting har sin pris" - og der er fem ud af seks tørfisk til bogen!

Jesper

Se også:
Svinehunde
Kampen om tørfiskene