Min kone, filmstjernen

Forleden fik jeg fat i dette fantastiske billede fra filmen Qivitoq - og det skulle være ganske vist, at den lille skønhed med gummi-støvlerne længst til venstre i billedet er min kone, Dina. 

Qivitoq blev indspillet i 1956, da Dina var otte år, i blandt andet Ilulissat. Instruktøren var Erik Balling - og i hovedrollerne sås, foruden Dina, forstås, notabiliteter som Poul Reichardt, Bjørn Watt Boolsen, Astrid Villaume og Kirsten Rolffes.

  Filmen var en af de allerførste danske spillefilm i farver og havde det i sin tid gigantiske budget på omegnen af en million kroner, blandt andet på grund af seks ugers optagelser under primitive forhold i Grønland.

Qivitoq var i det hele taget et rigtigt prestigeprojekt søsat i anledning af Nordisk Films 50 års jubilæum. Projektet lykkedes over al forventning, og Qivitoq oplevede da også i 1957 både at blive nomineret til en Oscar som bedste udenlandske film, hvor den dog tabte til Fellinis La Strada, og Den Gyldne Palme i Cannes, hvor Qivitoq løb med titlen "Unanimité". 

Jeg så Qivitoq for et par år siden i biograf-formatet - og den holder altså fortsat vand. Det ballingske touch fornægter sig ikke - og filmen skildrer med stor autencitet forholdet mellem danskere og grønlændere i midten af halvtresserne. Blandt andet er sprogbarriererne ramt fint, idet Balling valgte ikke at forsyne filmen med undertekster, så det ikke alene er skuespillerne, men også seeren, der må slås med sproget. 

Selve scenen med Dina og de andre legende børn på olietønderne varer få sekunder - og vi ser desværre ikke mere til hende i filmen. Som bekendt brød Balling sig jo ikke om at filme med børn. 

Qivitoq er netop blevet restaureret og digitaliseret af Det Danske Filmmuseum. Den nye udgave er tilgængelig på DVD, men her i huset håber vi selvfølgelig også, at der på et tidspunkt bliver lavet en biograf-kopi. For som sagt er det en film, der stadig tåler at ses på det store lærred. Men vi nok også erkende, at Qivitoq er det, som i branchen betegnes som en "smal" film, så chancen er nok ikke så stor i et actionpræget og kommercielt filmmarked.