Slaget ved Helgoland

Søndag var årsdagen for slaget ved Helgoland. Denne sømilitære mindedag markerer det sidste søslag, som den danske marine har været involveret i. Det skete i 1864 og er noteret som en sejr i tabellen, men som så ofte i dansk krigshistorie var det en operationel sejr, der ikke kunne bruges til noget som helst på det strategiske plan.
For allerede den 18. april var skanserne ved Dybbøl faldet. Den danske befolkning var krigstræt og på tidspunktet for slaget var der allerede indgået aftale om våbenhvile med virkning fra den 12. maj, men på grund af den tids dårlige kommunikations-teknologi var det ikke nået frem til enhederne i Nordsøen. Krigen endte som bekendt senere på året, da våbenhvilen sluttede og Jylland blev løbet over ende af de preusssiske tropper. Der sluttedes våbenstilstand 20. juli og ved fredskonferencen i Wien måtte Danmark den 30. oktober afstå Holsten og Sønderjylland, så den jysk-tyske grænse endte ved Kongeåen.
Slaget ved Helgoland var et led i bestræbelserne på at opretholde en dansk blokade af de nordtyske havne. Blokaden blev håndhævet af den danske nordsø-eskadre under ledelse af den senere viceadmiral Edouard Suenson. Nordsø-eskadren talte blandt andet Fregatten Jylland, der i dag er Ebeltofts flotteste turistattraktion. Omhyggeligt renoveret og dokket i et stort oplevelsescenter, der nok er et besøg værd.
Jeg har altid interesseret mig for maritimt håndværk og har været på Fregatten Jylland adskillige gange, siden jeg som dreng ofte kom i Ebeltoft, hvor min mormor og morfar boede.
I weekenden var vi til familiefest på Hotel Ebeltoft Strand, som ligger lige ved siden af Fregatten Jylland. Da vi søndag formiddag skulle forlade Molbo-hovedstaden, skete det til tonerne af hornmusik og eksersits fra en til lejligheden hidkaldt deling marine-soldater. Ej heller medlemmer af den lokale marineforening med ordner og faner manglede.
For Slaget ved Helgoland var som sagt en sejr - og en sådan "finest hour" bør selvfølgelig fejres. Der har jo ikke været så mange sejre, så det gør noget. Nederlaget i 1864 førte til gengæld til en en åndelig revolution i Danmark. Vi fik andels-bevægelsen, hedeselskabet og folkehøjskolerne i årene efter - og dermed blev det danske velfærds- og videnssamfund sådan set grundlagt. Og så fik vi jo en lille fjer i hatten igen, da tyskerne pænt måtte levere Sønderjylland tilbage i 1920. Men det er en helt anden historie...

Ha' det
Jesper