tirsdag den 13. april 2010

Tromsø-vår

Nu er det ikke bare jammer og elendighed og tyverier og ransmænd her i Tromsø.
Faktisk er foråret også så småt begyndt at smugkigge frem gennem snemasserne. Fredag måtte alle mand af hus, da solen skinnede fra en skyfri himmel og alle fortovsrestauranterne på Nerstranda rykkede udendørs - i det mindste i de par eftermiddagstimer, hvor solen står lige på.
Men stadig er vejret nu for ustabilt til, at vi kan regne med udendørs-servering hver dag. I dag tirsdag har det sneet hele dagen. Men noget vådt, klæbrigt tøsne, som stort set er smeltet lige så hurtigt, som det er faldet.
Forresten er det også ved at blive meget tidligt lyst om morgenerne. I dag stod solen op kl. 4.53 og gik ned igen kl. 20.39. De tilsvarende værdier for Aalborg-området er 6.20 og 20.23 - altså en forskel i dagslængde på næsten to timer, så det går med hastige skridt mod midnatssolen. Det ses tydeligt allerede nu, hvor nætterne er begyndt at blive lyse som danske sommernætter. Og allerede om et par uger, vil der være lyst hele døgnet heroppe.

Ha' det
Jesper

Ingen kommentarer: