Skestorken

Skestorken er født med en ske, der hvor andre fugle har et næb og kan derfor næppe forventes at tage skeen i den anden hånd. Men ikke desto mindre er skestorken er en rigtig succeshistorie i dansk ornitologi.
Efter næsten 30 års fravær i den danske fauna ynglede fuglen igen i Danmark i 1996. Det skete på to lokaliteter - dels ved udløbet af Skjern Å og dels i Nibe Bredning. Den er observeret andre steder i landet, men det er fortsat kun de to lokaliteter, som fungerer som ynglepladser.
Derfor kom det heller ikke som den helt store overraskelse, da jeg i dag spottede tre skestorke i Ulvedybet. Men jeg må alligevel indrømme, at jeg rystede lidt på hånden og hjertet slog lidt hurtigere, da jeg tog billederne her. For lidt af en sjældenhed er det altså stadig. Den danske bestand blev i 2008 optalt til 60 par. Jeg tjekkede lige DOF-basen og der er altså kun spottet skestorke i området en gang tidligere i år. Det var den 25. marts ved Startøtterne og Klosterholmen ved Nibe.
Skestorken har selvfølgelig sit navn efter det meget karakteristiske næb, som den stikker ned i vandet, mens den drejer kroppen fra side til side og bevæger sig langsomt fremad. Herved afsøger den vandet for føde ganske systematisk. Føden består af snegle, muslinger og krebsdyr.
Skestorken har i virkeligheden intet med en stork at gøre, men er ibisfamiliens eneste repræsentant på vore breddegradder. I flugten kan den imidlertid godt minde om storken, da den flyver med strakt hals. Skestorkene holder vinterkvarter i Vestafrika, Mauretanien og Marokko og ankommer til Danmark netop nu i slutningen af marts og begyndelsen af april.
Efter ynglesæsonen samles de nordjyske skestorke på Vejlerne for at opbygge fedtlaget til den lange rejse. Jeg har da også tidligere set skestorke der, men det har været på betydelig større afstand end de tre, som jeg så i dag. Det er forresten noget af tilløbsstykke blandt ornitologer, når skestorkene samles i Vejlerne. Det sker ud for den første parkeringsplads efter udsigtstårnet, og det kan faktisk knibe med at få en p-plads der i sæsonen. Til gengæld behøver man ikke at have kikkert med - for ornitologer er flinke folk, der gerne viser frem af deres observationer.
Fuglene på mine billeder er i yngledragt. Det ses tydeligt af den gule plet på brystet og den flotte nakkedusk, som kun bæres i ynglesæsonen.

Ha' det
Jesper

P.s. Min 40D er endnu ikke kommet tilbage fra eftersynet, så billederne er taget med min gamle 300D. Det er godt at se, at den gamle stadig kan klare sig. Optikken er min standard 18-200 zoom.