Lang dags rejse

Fredag morgen gik turen så for 57. gang mod Grønland.
Der havde døgnet forinden været en del usikkerhed omkring afgangen, da Air Greenlands Airbus A-330 endnu ikke var godkendt til fase 2-flyvninger og derfor var grounded i Kangerlussuaq.
Men afgangen blev gennemført - oven i købet temmelig præcist klokken 9.10. Air Greenland havde wet-chartret (med personale) en Boeing 737 fra Jet Time - en bedaget skodmaskine, der absolut ikke er min smag, men Jet Times personale var bestemt i toppen. Maden var OK, og udskænkningen rigelig - man mærkede nok, at personellet var vant til at flyve charterturister til Mallorca. Nu er 737'eren jo kun en mellemdistance-flyver, så vi måtte en tur ned i Bergen for at tanke inden turen nord om Island til Grønland.
Vi fløj cirka 225 nord om Eyjafjallajökul - vulkanen der har så meget på samvittigheden - og ganske fjernt ude i horisonten kunne man da også ane en ganske lille bule i skylaget, som i følge piloten skyldtes vulkanen. Jeg er sikker på, at han gerne ville have været tættere på - han lød meget interesseret i vulkaner, men der er jo stadig regler for den slags - også selv om Jet Times 737 som et af de første danske fly blev godkendt til fase 2-flyvninger.
I Grønland er der stadig en del rod efter vulkanudbruddet, så jeg blev ombooket til sådan et opsamlingsheat, der lige skulle forbi Aasiaat og Qarsut på vejen - men alligevel ankom jeg så to timer tidligere til Ilulissat end planlagt. Det tiltaler faktisk min humoristiske sans, at jeg fik en times ekstra flyvetid og sparede to timer!
Qarsut er det nordligste, jeg nogensinde har været i Grønland. Det er en lille grusbane, som ligger på en ø i Uummannaq-fjorden. Flyvepladsen fungerer som lufthavn for Uummannaq, der ligger på en anden ø. Om vinteren foregår transporten mellem de to steder med bil, hundeslæde eller snescooter over isen, men nu er det forår, og så foregår det med helikopter. Vi var kun nede i fem minutter, men jeg nåede da lige at få et billede af en af Air Greenlands Bell 212, som holdt parat for at fragte gæsterne til Uummannaq det sidste stykke af vejen.

Ha det
Jesper