Disko-feber

Vi har været begunstiget med det mest fantastiske vejr de seneste dage her i Ilullissat.
Hver aften går solen ned over Disko-bugten i et væld af gule og røde farver. Det er der sådan set ikke noget nyt i, selv om det er tydeligt, at den rykker en grad længere mod nord hver aften, og at det er næsten lyst hele natten.
Nej, det sjove ved billedet her er, at vi kan se Disko-øen. Det siger lidt om den helt ufatteligt klare luft, som vi har heroppe. For jeg kan afsløre, at Diskos fjelde, som vi ser i baggrunden, faktisk ligger 80 km væk.
Disko er lidt større end Sjælland - og når vi ser bort fra Grønland selv - den største ø i det danske kongerige. Der er kun en by derovre - Qeqertarsuaq eller Godhavn, og det er sådan en lidt mere isoleret del af det grønlandske samfund uden flyforbindelser. Jeg har aldrig været der, men der skulle efter sigende være ganske hyggeligt.
Tidligere var der en anden by på Disko - Qullisat. Byen lå der i forbindelse med en kulmine, som blev lukket i 1972. Dermed lukkede byen også, og begivenheden er en af de mere traumatiske i det dansk-grønlandske forhold. Jeg har lidt svært ved at vurdere med vore dages målestok om det var en rigtig beslutning at lukke byen, men kendsgerningen er, at det i hvert fald i en periode skabte en del bitterhed. Rigtig mange af de grønlændere, som jeg kender har deres rod i Qullisat - og omtaler byen med megen ømhed.
Qullisat er væk nu. En lokal tsunami skyllede det meste af byen i havet i 2000. Dina er forresten født i Qullisat og boede der i sine første år, indtil familien flyttede til Ilulissat, men det er en helt anden historie.
Afslutningsvis kan vi jo tage en gammel vits. Hvor går man hen, hvis man vil i byen en aften i Godhavn/Qeqertarsuaq? - Jo, man går naturligvis på Disko!

Ha' det
Jesper