Lige en hurtig situations-rapport fra Deres vulkanramte blogger. Det har været en laaang weekend her i Tromsø, hvor jeg jo er dobbelt grounded - for ikke alene kan jeg ikke flyve, men da min bil er stjålet, har jeg heller ikke haft nogen mulighed for at komme ud af denne klaustrofobiske by. Og for at føje spot til skade, er jeg jo ret overbevist om, at gerningsmanden til biltyveriet skal findes blandt mine naboer, så dem snakker jeg heller ikke med. Forresten kan jeg heller ikke sproget - det er vist mest afrikanske dialekter og så tyrkisk, som de mestrer. På anden sal har der forresten været stammefest hele natten - en helvedes råben og skrigen, men mærkeligt nok har politiet ikke været der for at skille dem ad - denne weekend.
Nu er der jo ikke noget, som er så skidt, at det ikke er godt for noget - og jeg har da både lørdag og søndag været ude at gå lidt. Blandt andet kom jeg forbi Skansen - et sted, jeg aldrig har set før (og forresten heller ikke noget særligt - bare et skilt, der fortalte, at her er der en skanse, og den har været her i 1000 år). Jeg faldt imidlertid pladask for denne herlige gamle transformatorstation, som ligger neden for den såkaldte skanse. Men selvfølgelig er den vandaliseret med graffiti. Det er altså som om, at man efterhånden har opgivet alt, hvad der hedder lov og orden i Norge.
Egentlig skulle jeg have været tilbage til Tromsø søndag aften. Og så tilbage til Danmark onsdag. Men det ser jo lidt tvivlsomt ud. De norske lufthavne blev ellers åbnet søndag aften, men da jeg efter en times ventetid kom igennem, var der helt udsolgt mandag. Men det lykkedes mig da at skaffe en billet til Oslo tirsdag formiddag. Og så er det jo ellers bare ned til Larvik og over med Hirtshals-færgen. Desværre ser det i skrivende stund ud til, at en ny askesky er på vej ind over sydnorge, så det er desværre nok kun et beskedent halmstrå, jeg klynger mig til...
Ha' det
Jesper
Cycling instead of running
19 minutter siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar