Nøddepot

Mens jeg torsdag ryddede op i baghaven, fandt jeg dette mystiske syn. En spøgefugl havde stoppet en nød og en kogle ned i en rådden grenkløft i en af de gamle tjørne.
Sjovt ser det ud, men så mystisk er det nu ikke. Det er en af havens gavtyve, musvitten, som har været på spil. Koglen og nødden er nemlig musvittens "nød"-depot. Musvitten er nemlig så fornuftig, at den gemmer føde om efteråret til at stå vinteren igennem med - og det har der nok været brug for i år, selv om vi har fodret hele vinteren.
Nu er problemet for musvitten bare, at den husker så dårligt. Så det er sjældent, at den musvit, som gemmer, også får glæde af depotet. Men ved en stiltiende aftale er musvitterne blevet enig om, at det er i orden at bruge hinandens depoter, så der er vel nærmest noget så sjældent som et tilfælde af en kollektiv overenskomst i fugleverdenen, vi her bliver præsenteret for. I hvert fald et opgør med det gamle ordsprog om, at den, der gemmer til natten, gemmer til katten.
Jeg glemte at tage et billede, men jeg fandt forresten under den samme tjørn noget, som jeg først regnede med var uglegylp - en cirka fem centimeter lang pølse af små hår. Et tjek i "Dyrespor i farver" tog dog livet af den hypotese. Ugler har en meget svag mavesyre, så der vil som regel altid være knoglefragmenter i deres gylp. Der er snarere tale om gylp fra en af de andre store rovfugle - musvåge eller hønsehøg, der sammen med tårnfalk og spurvehøg repræsenter de fjedrede prædatorer i området. Der var ikke antydning af fjer i gylpet, så jeg gætter på, at det helt sikkert har været gylp fra en musvåge. Lidt spændende at en sådan stor fugl kan finde vej til min lille have!

Ha' det
Jesper