Det klør...

Det klør, så jeg er ved at blive vanvittig. Desværre er der ikke tale om den søde kløe, som Marilyn Monroe lavede film om.
Nej, der er tale om den rigtige, møgirriterende myggekløe, som altid her om sommeren sidder i et fint bånd rundt om anklerne. For sommertid er også myggetid her oppe nord på.
Myggen er ikke bare en af arktis syv plager - det er simpelthen plagen over alle plager. De seneste dage har vejret været temmelig varmt med døgntemperaturer konstant over ti grader - og det får myggene frem af alle vandhullerne.
Myggene her i Straumsbukta er små og undseelige i stedet for de F-16 typer, vi havde i Grønland. Men det skal man nu ikke tage fejl af. Fordi de er så små, får man dem ikke klapset i tide, og stikket klør alligevel. Heldigvis har jeg den erfaring fra mine mange år i Grønland, at det er de første myggestik, der er de værste. Efterhånden som sommeren går, vænner kroppen sig til giften, og man bliver mere eller mindre immun. Så det ser jeg frem til - her lidt over midnat, hvor jeg burde sove, men ligger vågen og småkradser på benene, som det især er gået ud over. Af en eller anden grund har myg en forkærlighed for at stikke gennem strømperne lige omkring anklerne.
Vidste du forresten, at myg kun stikker folk med en bestemt blodtype. Hvordan finder man så ud af, hvilken blodtype det er? - Jo, ved stikprøver, såmænd!
Jeg har desværre ikke kunnet få et billede af en myg. De myg, der sidder stille længe nok i min nærhed, er døde, alvorligt kvæstede og temmelig flade! Men jeg har lånt et billede fra Flyvertaktisk Kommando af to grønlandske myg!
I øvrigt holder jeg en fridag tirsdag, da IT-folkene har service på vores servere.

Ha' det
Jesper