Glade analfabeter

Danmark er det eneste land i verden, hvor analfabeterne både kan læse og skrive. Sådan sagde Poul Henningsen engang i tidernes morgen.
Han har fuldstændig ret. Sproglig slaphed og ligegyldighed breder sig overalt i det danske samfund.
Se nu blot det skilt, der står foran bageren i Farsø. Det er jo temmelig uanstændigt, blot fordi bager(-)jomfruen(?) åbenbart ikke forstår, at sammensatte substantiver (navneord) altid skal skrives i et ord på dansk. Bagerjomfruen gør sig skyldig i det, som sprogforskerne med et fint ord kalder substantivfragmentering (i et ord), og det kan alle jo høre er en stor synd. Også selv om nutidens unge næppe kan se forskel på en ældre bolig og en ældrebolig.
Der er flere årsager til, at flere og flere har svært ved at finde ud af, om det skal i et eller to ord. Den væsentligste er givetvis, at man ikke lærer grammatik i folkeskolen, og efter latinens afskaffelse næppe heller i gymnasiet. Der kan også være tale om en afsmitning fra engelsk, hvor sammensatte substantiver altid skrives i to ord. Endelig er det et problem, at der også er mange professionelle sprogbrugere, som er alt for dårligt grammatisk funderet. Ofte med den meget dårlige begrundelse eller undskyldning, at grammatisk indsigt forhindrer kreativ brug af sproget. Det er for eksempel den type af journalister, der har aflivet den gode gamle datid og derfor skriver i dramatisk præsens (nutid). Jeg vil nu nok mene, at dramatisk præsens kræver et stærkt mådehold, hvis det skal virke spændende. Som det anvendes i medierne i dag, er det blot trivielt, kedeligt og irriterende. Eftersom de skrivende analfabeter næppe kender forskel på nutid og datid, forsvinder den overlagte bevidste brug af effekten - og bliver blot til endnu en forfladigelse af sproget, en kliche, fordi dumhed ophøjes til kreativitet.
Et sprog er en levende ting. Der skal være plads til udvikling og nytænkning. Men der skal sandelig også være rammer, som vi er enige om at holde. Ellers fører det til misforståelser og anarki.
Vort modersmål er dejligt. Brug det med omtanke og omhu!

Ha' det
Jesper
(Gnaven, gammel mand)