Nysgerrige stedmødre

I de gode gamle Anders And-historier ser man hjemme hos Anders på Paradisæblevej 111 et kunstværk på væggen. Det forestiller en masse andehoveder i en folkemængde, øh, andemængde.
Jeg kommer altid til at tænke på det, når jeg ser stedmoderblomsterne i haven. Hver blomst er et lille ansigt, og ser man nærmere på ansigts-trækkene, er det ikke svært at gætte, hvordan blomsten har fået sit navn.
Som blomsterne står der, kan de såmænd også minde om en flok savlende hooligans, der holder med de blå - og så ser det ud til, at der vist har sneget sig en enkelt Brøndby-fan ind nederst til venstre i billedet.
Min næste association går til den amerikanske performance-kunster Spencer Tunick, der har slået sig op på at fotografere nøgne menneskemasser. På rad og række. Ja, og mon ikke det næste billede i rækken så bliver fra Nürnberg, men det skal jeg nok skåne Jer for.
Det var egentlig stedmoderblomsterne, som var mit ærinde. Vi købte dem billigt i foråret for i det mindste at have lidt blomster i haven, mens vi var på ferie i Danmark - men vi har fået fuld valuta for pengene, da de har blomstret villigt hele sommeren. Nu venter vi spændt på, at morgenfruerne og ærteblomsterne snart springer ud. Det er et spørgsmål om dage.
Og som en lille overraskelse, så står der forresten en klynge liljer i vildnisset foran huset. Liljerne er næsten vulgære i deres fremtrædelse, men når sommeren lader vente på sig, så tager vi også dem med - med glæde og i spredt uorden.



Ha' det
Jesper