Solformørkelse

Dagens store samtaleemne på Norsk Polarinstitutt var selvfølgelig solformørkelsen, som ville blive synlig over store dele af Arktis. Selvfølgelig var vi ikke i tvivl om, at kolleger andre steder i verden ville få en stor oplevelse, men spørgsmålet var, hvordan en 75 procents solformørkelse ville blive i Tromsø? Ville vi overhovedet kunne se, at der var solformørkelse, alt den stund, at der faktisk var overskyet i Tromsø på selve dagen.
Ved elleve-tiden blev himlen lidt mørkere, som om en regnbyge var på vej. Jeg sad på kontoret, og fik øje på et lille hul i skyerne nede ved Ramsfjorden. Nu er der ikke langt fra tanke til handling, så jeg greb kameraet og kørte som død og helvede derned -der er vel en femten kilometers vej. I mellemtiden var det blevet endnu mørkere, og jeg var sådan set på nippet til at opgive, da jeg så mørke regnskyer over Fagernes. Jeg vendte derfor om og tog den gamle hovedvej hjemad, og pludseliv tæt ved Olavsvern kom hullet i skyerne. Til en køreskoleelevs og flere havearbejdende menneskers forbløffelse kastede jeg bilen ind til siden med hylende hjul og begyndte at fotografere direkte op i himlen. Jeg nåede det lige nøjagtig, som formørkelsen kulminerede - og fem minutter senere lukkede skyerne sig fuldstændig!
Hvor heldig kan man være?

Ha' det
Jesper