Lørdagspip

Som så ofte før om lørdagen stod jeg tidligt op og gik en tur i haven med kameraet. Og i dag kan jeg præsentere en fugl, som jeg ikke har skrevet om før på denne side.
Der er egentlig tale om en god gammel bekendt, som er blandt de fem almindeligste småfugle i Grønland. Det er gråsisken, jeg tænker på. Let genkendelig på den blodrøde top - og for hannernes vedkommende også et rødt bryst. Jeg har ikke lagt mærke til dem her i Straumsbukta før, men den seneste uges tid er de begyndt at komme i haven og ved foderbrættet.
Det er en rigtig arktisk fugl. Det sjove ved den er, at da jeg i sin tid kom til Grønland, forlod de øen om vinteren, men de senere år begyndte de også at overvintre. I Nuuk blandt andet i området ved Hernnhutdalen. Og så selvfølgelig foran rådhuset. De viste sig, at rigtig mange gråsiskener - og hvidsiskener med for den sags skyld - brugte juletræet foran rådhuset som vinterkvarter. Derfor besluttede vi også at lade juletræerne foran rådhuset blive stående hen til foråret. Tidligere blev de fjernet umiddelbart efter nytår.
En anden arktisk kending er naturligvis den hvide vipstjert. Den er svær at fotografere, da den næppe sidder stille mere end et sekund af gangen, men her til morgen fik jeg den på haveslangen.
Viben er heller ikke nem at fotografere. Selv om vi ser dem hele tiden, er den meget sky og svær at komme nær. Jeg tog en hel stribe fotos, men af en eller anden grund havde den her altid gumpen i vejret. Gumpen er i øvrigt i følge ordbøgerne et sjældent brugt udtryk i vore dage. Undskyld, men jeg kender altså ikke andre udtryk for fuglens bagdel.
Sommeren er ved at være godt fremskreden. Det ser vi blandt andet ved at stærene nu er begyndt at flokkes. Vi har næppe stære nok til en gang rigtig sort sol, men de er der da - ivrigt syngende og i flok inden den store årlige skovtur sydover.
Dagens sidste fugl er en grønirisk fra seljerønnen. I følge Stein - vores lokale ornitolog - lægger vi have til en stor del af Straumsbuktas grønirisker. Vi kan snildt have en snes stykker på en almindelig dag på foderbrættet. Det her billede har jeg taget med for at vise, hvor eminent god en camouflage den ellers temmelig farvestrålende dragt er. Hvis ikke man lige ved, at fuglen sidder i træet, skal man se temmelig godt efter for at se den.

Ha' det
Jesper