søndag den 22. juni 2008

Regntid

Den seneste uges tid har været præget af regn - sommerregn. Det er lunt med ganske høje varmegrader, sådan omkring de 15-17 grader. Regnen kulminerede fredag aften, hvor barometeret var nede og runde de 995 hPa.
Det var en passende anledning til at indvie den paraply, som jeg fik af kollegerne til min fødselsdag. Som det ses er det en pæn lyseblå model, og motivet er meget passende den arktiske del af globen. Og jeg kan nu garantere, at den holder vand.
Fredag aften havde vi besøg af min canadiske kollega Tana. Staklen har brækket sit ben, og kan ikke rigtig komme nogen steder ved egen hjælp. Så jeg tog hende med til Straumsbukta fredag eftermiddag og kørte hende hjem igen lørdag.
Fredag aften gik med gode vine og god mad. Jeg havde kreeret en forret bestående af torskefilet og grønne asparges omviklet med bacon og bagt i oven. Hertil en sennepsdressing som kunne få englene til synge. Hovedretten var ganske enkelt entrecote med salat og hjemmelavet thousand island dressing og til dessert fik vi rabarberkage - selvfølgelig lavet af friske rabarber fra haven.
Vi benyttede i øvrigt lige lejligheden til at prøvesmage den rypesnaps, jeg satte over ved juletid - og den udvikler sig ganske fantastisk. Jeg er bange for, at den ikke overlever den kommende jul.

Ha' det
Jesper

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Jesper
Er det såen at du kan oplyse en opskrift på rypesnap

MVH

Isperlen

Anonym sagde ...

Hej Jesper
Er det såen at du kan oplyse en opskrift på rypesnap

MVH

Isperlen

Jesper Hansen sagde ...

Jeg bringer opskriften på forsiden i løbet af weekenden.

mvh
Jesper