Theo

For fire uger siden døde Theo pludseligt. I den forbindelse ristede Mogens Brinkmann og jeg en lille minderune til den grønlandske avis Sermitsiaq. Af uransagelige årsager har avisen imidlertid ikke bragt indlægget, så det følger her:
Det var med stor sorg, at vi modtog meddelelsen om Theodora Frederiksens, Theos pludselige død.
Theos bortgang er et stort tab for spejder- og gildebevægelsen. Theo var indbegrebet af en spejder og alt det, som betegnelsen står for. En god kammerat. Åben, beredvillig, venlig og til at stole på – altid beredt til at give en hånd med og altid beredt til at tage et ansvar. Blandt andet var Theo Grønlands første spejderchef i perioden fra 1975 til 1977, og i 1984 blev hun medlem af Sct. Georgs Gildet, hvor hun var med til at videreføre spejderbevægelsens idealer.
Her trak hun altid et stort læs, når Sct. Georgs Gildet hvert år i august holder Tivoli for hele Nuuk. Som gildemester og skatmester i gildet har vi i en årrække arbejdet tæt sammen med Theo, som i samme årrække i en del år beklædte posten som gildets sekretær – gildekansler.
En anden af Theos store interesser var koret – og det kan nok være, at vi i Sct. Georgs Gildet satte pris på hendes smukke og klare sangstemme, som mange gange var med til at redde os ud af situationen, når det kneb med at huske melodien til en af de gamle spejdersange.
I denne svære stund går vores tanker og dybeste medfølelse til Theos familie. Til Poul, til børnene og ikke mindst de elskede børnebørn. For dem må tabet være ubeskriveligt.

Æret være Theos minde.

Mogens Brinkmann
Jesper Hansen