Sankthansaften

Nu er det midsommer, og det skulle selvfølgelig også fejres i Straumsbukta. Dina har i løbet af foråret flere gange støvsuget stranden for drivtømmer, så vi havde faktisk brænde til et forsvarligt sankthansbål.
Ved halvni-tiden tændte vi op. Nu er drivtømmer ikke det nemmeste at tænde, idet salt er en kendt brandhæmmer, så jeg smed alle fine spejderfornemmelser overbord og ofrede en halv liter tændvæske - og så kan selv en blind mand jo tænde bål. Og resultatet udeblev da heller ikke. I løbet af en fem minutters tid havde ilden godt fat, og bålet brændte smukt - sammen med alle de andre bål rundt i bugten og til forhåbentlig glæde for de tre krydstogtskibe, der sejlede rundt for at give turisterne mulighed for at se på dette særprægede tilfælde af nordisk tradition og folklore.
Dina og jeg havde i øvrigt droppet aftensmaden på denne aften. I stedet lavede vi snobrød og pølser - og skyllede efter med et par glas vin. Dina havde aldrig før prøvet at bage snobrød - og den slags tager altså tid - men hun holdt flot ud, og jeg tror, at hendes brød var næsten gennembagt.
Nu er jeg jo lidt mere dreven i den ædle kunst at bage snobrød, og det lykkedes mig at bage to meget fine snobrød, som var gennembagte, men unægtelig også lidt sorte i skorpen. Men serveret sammen med ketchup og sennep samt en god røget pølse, så smager det jo godt.
Sankthansaften er desværre også et varsel om, at vi nu går mod mørkere tider, men indtil videre har vi midnatssol til slutningen af juli, så vi kan jo stadig se frem til mindst en måneds dejligt sommerlys.

Ha' det
Jesper