mandag den 16. juni 2008

Friluftzzzliv

Jeg har altid holdt af at sove udendørs - og nu hvor det er sommer, og vi har vores egen have, er der faktisk ingen undskyldning for ikke at gøre det.
Natten til lørdag skulle det være. Jeg faldt i søvn i midnatssolens skær og fuglene fik sig sikkert en rystende oplevelse, da min snorken satte i gang og givetvis overdøvede deres sang. Men når man ligger der midt på plænen, bliver man alligevel et med naturen - og det var tydeligt at se, at fuglene hurtigt vænnede sig til deres nye kammerat. Jeg husker også en gang i Blokhus, hvor jeg fik besøg af Mikkel Ræv der midt om natten. Det er en spændende måde at opleve naturen på - og det kan stærkt anbefales.
Desværre gik lynlåsen i min sovepose i stykker sidste sommer - så polarsovepose ned til -25 grader eller ej og på trods af Birgittes hjemmesyede fleece-lagenpose måtte jeg desværre bide i det sure æble og krybe indendørs ved fem-tiden om morgenen. Det er ellers det tidspunkt, jeg normalt står op, men lørdag blev det altså sengetid i ordets aller bogstaveligste forstand, hvor jeg krøb ned under den dejligt varme edderdunsdyne fra Jysk. Birgitte har lovet at hjælpe mig med en ny lynlås - så nu må jeg huske at tage soveposen med til Danmark næste gang.

Ha det
Jezzz...per

Ingen kommentarer: