Luft under vingerne VII

Boeing 737 er nok verdens største kommercielle succes i flyindustrien, men samtidig er det også noget af det meste djævelsk udtænkte middel til at plage passagererne i en trafiksektor, hvor komfort kun er noget, man læser om i historiebøgerne. Men disse to ting hænger også godt og grundigt sammen.
Det begyndte ellers så godt - på papiret i hvert fald. Den første Boeing 737 blev sat i drift i 1967 og var udviklet som et kortdistance-fly med 100 sæder. Men efterhånden er serien blevet udbygget til en bred række af kort- og mellemdistancefly med helt op til 189 sæder.
Jeg hørte første gang for alvor om flyet i begyndelsen af 90'erne, hvor det daværende Maersk Air havde købt et antal nye 737-300. Jeg kendte en stewardesse i selskabet - og der var ingen grænser for hendes begejstring over det nye fly, som blev berømmet for sin stabilitet i luften og høje driftssikkerhed.
Min første tur med 737 var Billund-London i 1992 - og da turen foregik på business, var jeg da også særdeles tilfreds med de nye fly. Men senere skulle det vise sig, at flytypen var i besiddelse af helt ekstraordinære egenskaber, når det drejede sig om at stoppe flest muligt mennekser ind på mindst muligt plads.
Det skete, da SAS indførte flytypen på dansk indenrigs i midten af helvfemserne. Særlig forhadt blev flytypen. fordi den med en sædekonfiguration på 3 + 3 har mange flere af de ubehagelige midtersæder end MD-80 familien, som ellers var standard på dansk indenrigsflyvning på det tidspunkt.
SAS har siden indset sin fejltagelse og har nu koncentreret sin 737 flåde i Norge, hvor folk ikke stiller særligt store krav, da niveauet i norsk indenrigsflyvning mest af alt minder om en overfyldt pakistansk lokalbus - og hvor konkurrencen om passagererne i en årrække har været meget hård. Konkurrenten Norwegian har en enhedsflåde af 737 - og flytypen er elsket af lavprisselskaberne, fordi den findes i mange forskellige størrelser, som alle deler reservedele og kan flyves af personalet uden at de behæver at være skolet til den konkrete model. Det er forhold, som giver en god driftsøkonomi. Flytypen rutter heller ikke med spildplads til for eksempel toiletter, som du kan læse mere om her.
Når det så er sagt, så er der altså tale om et meget driftsikkert fly, som oven i købet ligger rigtig godt i luften og kan klare betydelige vejrmæssige udfordringer. I mange år udgjorde Maersk flådens 737'ere livlinen mellem Færøerne og Danmark. Det skete med to modificerede 737 fly.Den færøske lufthavn i Vagar rummer betydelige udfordringer dels på grund af en relativ kort bane og dels på grund af det specielle færøske klima.
Det fortælles, at da Maersk fortalte Boeing, at man ønskede at modificere to 737'ere til brug for den færøske lufthavn, blev der meget stille i lokalet. Efter en tid rømmede en af flyproducentens ingenører sig og sagde, at for ham at se, var det ikke et fly, man havde brug for - snarere en raket.
Jeg har prøvet turen til Vagar nogle gange - og jeg skal blankt indrømme, at det er en heftig oplevelse både at lande og starte deroppe. I dag beflyves ruten af det færøske luftfartsselskab Atlantic Airways med det lidt mindre fly BAE 146.
Boeing 737 er luftfartsselskabernes, men ikke passagerernes darling og er i dag verdens mest solgte passagerfly med cirka 6000 producerede eksemplarer. Rent statistisk er det et sikkert fly. Af den samlede produktion er det kun 146 eksemplarer, som er gået til ved havarier.
Udover SAS og Maersk har jeg fløjet med Boeing 737 fra Air Canada, Alaskan Air, flere kinesiske indenrigsselskaber, Norwegian og Cimber Sterling.

Jesper