Klarsyn efter en meningsløs valgkamp
 |
| Så hellere lodtrækning om pladserne... |
I Danmark har vi en lang tradition for, at
Venstre-ledede regeringer fører
socialdemokratisk politik – og at socialdemokratiske regeringer fører
Venstre-politik. Begge partier har en fast tro på statens almægtighed, et
nådesløst bureaukrati, og at pengene har det bedst i politikernes lommer. Så i
den henseende betyder valget Grundlovsdag næppe det helt store.
Men en ting er sikkert – det bliver ikke billigere at være
dansker, når valgkampens gavebod og mange løfter skal indfries. Der er blandt
den herskende klasse en tyrkertro på, at det er helt i orden at brandskatte
befolkningen og berige sig på almindelige menneskers bekostning. Det er i
øvrigt velkendt fra historien. Sådan var det også i romertiden – og sådan var
det, da sheriffen af Nottingham huserede i England.
Men nu er valgkampen forbi – og vi kan måske koncentrere os
lidt om at diskutere det repræsentative demokratis systemfejl. Da et valg næppe
ændrer noget som helst, er jeg de senere år blevet en stor tilhænger af, at
repræsentanterne vælges ved lodtrækning. Det skal være en borgerpligt, men til
gengæld garanterer vi, at man ikke kan genvælges efter fire år.
Det har den indlysende fordel, at vi slipper for en lang, ulidelig
og kedelig valgkamp, hvor fokus ofte ligger på uvæsentlige detaljer og
mudderkastning. En lodtrækning vil
stække partiernes indflydelse, og det vil først og fremmest ødelægge den
talende klasses monopol på magten i Danmark. En lodtrækning vil sikre, at alle
danskere bliver repræsenteret, uden at man nødvendigvis skal være medlem af et
parti og have en universitetsuddannelse i statskundskab.
Vi bør også overveje, hvordan vi kan stoppe den tsunami af
nye love og reformer, der følger i kølvandet på ethvert valg. Forandringer og
reformer er grundlæggende uproduktive og beslaglægger store ressourcer, der var
bedre brugt på rigtigt arbejde og varme hænder.
Det kan ske ved at genindføre tokammersystemet, så en lov
først skal vedtages i Folketinget og dernæst i et Landsting – gerne med et års
mellemrum, så lovgivningen sker velovervejet og afbalanceret.
Men tilbage til hverdagen efter valget. Jeg ser frem til, at
man igen kan åbne radio, TV og aviser – uden at høre om valgkamp. Jeg stod
faktisk af allerede dagen efter, at valget var udskrevet og har kun sporadisk
fulgt de journalistiske kommentatorer og analytikeres mening om alt muligt, der
havde med valget at gøre.
Jeg foretrækker at danne mig min egen mening – og har ikke
brug for analytikernes søbemad. Så kompliceret er en valgkamp nemlig ikke.
Uanset hvad en politiker siger, har det kun et formål: Valg eller genvalg. Det
er ikke raketvidenskab, selv om det synes at være mediernes opfattelse, når de
taler om det taktiske spil og søsætter besynderlige teorier om konspirationer.
Den lokale avis ramte langt over målet, da en analyse blev
præsenteret med ordene: ”Du skal læse den her artikel, hvis du vil virke som
den klogeste af dine kolleger, når der snakkes politik og valgkamp over
frokostbordet.”
Vi lader den lige stå et øjeblik. Lad gå med, at avisen her
patroniserer groft, men præmissen er også forkert. For det er altså ikke god
tone at diskutere politik på arbejdspladsen og slet ikke over frokostbordet –
og sker det herhjemme, vil jeg henvise kombattanterne til området omkring
møgbunken og komposten i havens fjerneste hjørne.
Frokostbordet bør være politik-fri zone, så man kan
koncentrere sig om den forhåbentlig lækre mad. Må jeg foreslå en tatarmad og en
leverpostej med bacon? Det er så dejligt politisk ukorrekt. Og gerne ledsaget
af en lille klar. Det giver sådan en god fordøjelse, så er man godt rustet til dagligdagens
fortrædeligheder.
På kanten, Nordjyske Stiftstidende 7. juni 2019
Men når hejren så har bid, er der også en chance for fotografen - og det er det billede, som jeg har kæmpet med i nogle år efterhånden. Der er stadig rum for forbedring, men dagens billede er jeg nu ganske godt tilfreds med. Taget i det splitsekund, hvor hejren lige vender hundestejlen i næbbet, inden turen går ned i den lange hals og de evige hundestejlemarker.
