Sermitsiaq

Hæder til kollegerne

Bloggeren i Nuuk med Sermitsiaq i baggrunden. Foto: Frank Wille

Sermitsiaq er navnet på et fjeld nær Nuuk - og så er det for resten også navnet på den grønlandske avis, som jeg arbejder for.

Avisen modtog fredag Transparency International Greenlands åbenthedspris, der er en hyldest til nogle af de mennesker, som er med til at arbejde for at gøre Grønland til et mere åbent samfund og vise, hvilke konsekvenser korruption kan have.

Det er vi - de faste medarbejdere, chefredaktør Dorthe Olsen og fastlancergruppen, som jeg tilhører - naturligvis stolte af.

"Avisen vinder prisen for deres undersøgende journalistik og artikler, der har bidraget til, at offentligheden har fået indsigt i bl.a. kvotetildelingen inden for fiskeriet og ejerforhold i mineindustrien samt andre artikler om manglende transparens i vigtige samfundsforhold", skriver Transparency International Greenland.

Organisationen skriver videre, prisen ikke gives for den enkelte gode afsløring af magtmisbrug og lukkethed, men som en anerkendelse af "det vedvarende arbejde med at skubbe på fælles holdningsændring om mere åbenhed i samfundet."

Min andel i prisen er ganske beskeden. Jeg interesserer mig mest for personlige historier - og arbejder ikke så meget med graverjournalistik og politiske skandaler, så det er især en hyldest til kollegerne, som gør det godt, og som jeg hver uge har fornøjelsen af at møde mandag og torsdag på redaktionsmøderne via internettet. Så stort tillykke til dem.

Jeg benytter så lige lejligheden til at bringe et portrætfoto fra juni, da jeg var i Nuuk sidst. Det er taget netop med Sermitsiaq i baggrunden - ikke papiravisen, ikke mediehuset, men fjeldet Sermitsiaq. For både avisen og fjeldet har fyldt og fylder meget i mit liv...

Se også her.