Glædelig jul

Julestatus

Glædelig jul til alle.

Årets julehilsen bliver vanen tro udgivet i allersidste øjeblik, for julen er en travl tid i min lille butik. De mange fridage gør, at aviserne mere eller mindre skal produceres på forhånd - og jeg er såmænd også godt i gang aviserne til den første uge efter nytår.

Jeg arbejder jo blandt andet for den grønlandske avis Sermitsiaq - og som alle ved, kommer julemanden fra Grønland, så julen fylder ret meget. Også her i huset, hvor den berømte grønlandske røde julestjerne - hernnhutstjernen - selvfølgelig lyser i vintermørket.

Det er noget helt særligt ved den grønlandske jul og julestjernen. Over alt i stort set hver eneste vindue i Grønland hænger julestjernen i perioden fra 1. søndag i advent og frem til helligtrekongers-dag.

Man ser også den røde julestjerne i Danmark. Som regel vidner den om, at her bor en grønlænder - eller en dansker, der mindst en gang i sit liv har holdt jul i Grønland. Jeg har selv tre stjerner - mindre kan selvfølgelig ikke gøre det her i huset.

Da Dina levede, var det især hende, der stod for juleriet i vores lille hjem, julebag, pynt og så videre. Hun er her desværre ikke mere, men jeg forsøger at holde traditionerne i hævd - og juleaften står den selvfølgelig på både and, tyk brun sovs, ris á l'amande og mandelgave, selv om jeg holder jul i majestætisk ensomhed.

Foto: Oline Olsen

Jeg fik i øvrigt en lille hilsen fra Dina i torsdags. Sådan da. Medarbejderne i Mediehuset Sermitsiaq.AG var en tur på kirkegården i Nuuk for at tænde lys for de faldne kolleger - og sørme om ikke de var søde også at tænde et lys på Dinas grav. Det er jeg meget taknemmelig for.

Jeg har i øvrigt store ambitioner for fridagene. Jeg er begyndt at male entreen. Den er ikke blevet malet i 15 år, så det er på tide. Jeg skulle også gerne få ryddet op i brændeskuret og fældet og beskåret nogle træer. Alt dette foregår, mens jeg også laver mad. Jeg multitasker, fristes jeg til at sige - hvis ikke det udtryk angiveligt er forbeholdt kvinder i vore dage.

De stramme deadlines i forbindelse med jul og nytår gælder også lokalaviserne her i Jammerbugt. Så jeg brugte lige et par timer lørdag  på et besøg og interview hos en måske og forhåbentlig kommende verdensmester i langbane-speedway. Selv om jeg jo ikke er sportsjournalist, var det spændende at møde en person, som måske kommer på alles læber i det kommende år.

En af julens faste traditioner her i huset er den årlige julehilsen til Grønland. Ikke den på DR, men de grønlandske foreningers traditionsrige fest, der i år foregik i Vejle den 9. december. Jeg var selvfølgelig med - og det blev et herligt gensyn med adskillige hundrede mennesker, som jeg har mødt undervejs. Blandt andre Ole Abrahamsen, som jeg arbejdede med i Nuup Kommunea - og som har taget fotoet nedenfor. Og Harry på billedet, som jeg i sin tid var i Sct. Georgs Gildet i Nuuk sammen med. Det er vist ganske tydeligt, at det var en god dag.

Festen i Vejle kan godt være lidt kaotisk, fordi det er mødested for gamle bekendte - i år over 1100 - og så fordi, at alle taler en babylonsk blanding af dansk og grønlandsk, Men vi forstår hinanden - og det er det væsentligste. Julehilsen til Grønland er stedet, hvor man samles om det, der er fælles - og ikke det, der skiller. Det er en helt håndgribelig udgave af julens budskab i disse urolige tider.

Med disse få, men velmente ord vil jeg ønske glædelig jul.

Foto: Ole Abrahamsen