Juleaften
Juleaften tilbragte jeg i det bedste selskab, jeg kender - mig selv. Det skal man ikke have ondt af, for jeg kan faktisk godt lide at være alene. Ikke at jeg sådan har selskab-fobi, men det er nemmere at slappe af, når man kun skal tænke på sig selv - og selv kan sætte dagsordenen.Men der er selvfølgelig en udfordring med julegaverne. Så dem havde jeg selv købt - med 100 procents garanti for at få noget, der ikke skal byttes i næste uge.Så det blev til en trappestige og food processor. Min gamle trappestige arvede jeg efter mine forældre for snart 12 år siden - og den er både rusten og vakkelvorn, så det er ikke et sekund for tidligt med en ny. Food processoren har jeg ikke decideret brug for. Den kan ikke noget, som jeg ikke kan lave i hånden, så det er sådan en overskudsting. Velfærdssamfundet for fuld udblæsning. Men sådan en tingest er god til at lave gulerodssalat og coleslaw i rå mængder - og jeg forudser da også, at den kan bruges til at skære kartofler i silketynde skiver til flødekartofler. Men det kan jeg nu ellers godt finde ud af som håndarbejde.En anden fordel ved at være alene er, at man er sikker på at vinde mandelgaven. Så den kom i hus uden kamp. En kæmpepose lakridsæg. Ikke godt for blodsukkeret og blodtrykket, men hvad dælen? Det er jo kun jul en gang om året. Og nu er posen væk, så den ikke kan gøre skade de kommende dage.
Back to Llyn Alwen with Kate and Bryn
2 timer siden
3 kommentarer:
Jeg er jo så sundhedsbevidst, min bare!
Fra en læser der altid nyder dine kommentarer og udgivelser, en forsinket glædelig jul og et godt nytår
Hej Hans Henrik. Tak og i lige måde...
Send en kommentar