Dinas kors

 På indkøbstur i Nuuk

Foto: Christian Schultz-Lorentzen

Onsdag morgen kl. 9.00 grønlandsk tid (13.00 dansk tid) skal Dinas urne sættes i jorden på kirkegården i Nuussuaq, som vi  ofte er gået forbi, da vi boede i Grønland. Det lovede jeg Dina, inden hun døde - og det løfte holder jeg selvfølgelig.

En del af mandagen gik derfor med forberedelserne til urnenedsættelsen, så jeg fik snakket med kirkekontoret - og så skulle der selvfølgelig efter grønlandsk tradition indkøbes et hvidt trækors til gravstedet.

Det blev også til en temmelig grønlandsk oplevelse, vil jeg nok mene. Jeg vidste fra gamle dage, at det er Gunnar, som er bestyrer af forsamlingshuset i Nuuk, der sælger de hvide kors, så jeg kørte ned til forsamlingshuset.Men der var ingen Gunnar i forsamlingshuset. Der var i det hele taget slet ingen, selv om bagdøren stod åben. Så jeg måtte lige ringe til Gunnar en gang. Han var på ferie i Tyskland...

Men jeg fik nummeret på Alibaq, der angiveligt skulle kunne hjælpe mig. Så jeg ringede en gang til. Alibaq ville komme til forsamlingshuset med det samme. Det vil sige, at han kom en halv time senere. Uden et ord stillede han et kors frem og modtog betalingen. Så gik jeg ud i bilen med korset over skulderen som en anden Jesus på vej mod Golgatha.

Det syn kunne min nabo på Saqqarliit, Christian Schultz-Lorentzen, ikke stå for - så det blev lige til hurtigt mobilfoto på terrassen foran huset mod en solbeskinnet Nuup Kangerlua.

Men glem alt om sol - her til morgen sner det. Og vejrudsigten for onsdagens urnenedsættelse ser nu heller ikke for god ud...