Dagens ord XCIII

Karismatisk

Sermitsiaq kan ses overalt i Nuuk.

Jeg er meget følsom over for alt, hvad jeg betragter som sprogligt sjusk. De færreste gider dog høre på en gammel mands idiosynkrasier, så det kan være temmelig ensomt.

Heldigvis er Nordjyskes sprogredaktør Ove Nørhave lydhør - og når det bliver for slemt for mig, deler jeg min indestængte vrede med redaktøren, som gerne fortæller det videre i avisens ugentlige sprogklumme. Det kom der i søndags denne historie ud af. Jeg citerer skamløst:

I den stadige strøm af ord, som han har set sig vred på, er Jesper Hansen på Øland nået til "karismatisk".

Han citerer fra en tekst hos DR: "Med en blikstille Nuuk Fjord og toppen af det karismatiske fjeld Sermitsiaq som bagtæppe gjorde omgivelserne sit for at skabe de bedste rammer for den præsentation, der her til formiddag lokal tid foregik på Grønlands Universitet i Nuuk."

- Et karismatisk fjeld? Jeg har boet i Nuuk i 13 år og er kommet jævnligt i byen gennem 30 år - og jeg kender Sermitsiaq-fjeldet bedre end de fleste danske. Det kan ses over alt i Nuuk - og det har også givet navn til Grønlands største avis, Sermitsiaq, som i øvrigt er min nuværende vigtigste arbejdsplads, lyder reaktionen fra Jesper Hansen.

- Men karismatisk - det kan man altså ikke sige om et fjeld. Jeg vil til nød bruge det meget forslidte ikoniske. For det giver reel mening i denne sammenhæng. Men karismatisk. Naamik!

Ikke uden grund mener Jesper Hansen, at udtrykket kan bruges som eksempel på "floskler og ord, som mister deres reelle betydning, fordi de bliver slidt op".

- En dansk kro kan i dag i medierne ikke omtales, uden at den er ikonisk. Nu frygter jeg, at vi fremover skal høre om karismatiske kroer ...

Man kan godt frygte, at hvem som helst og hvad som helst bliver udråbt til at være karismatisk - alene for at kunne tiltrække opmærksomhed: Se, se, se, her er noget ganske særligt, her er noget karismatisk.

Men der skal trods alt noget til for at være karismatisk.Man skal være besiddelse af karisma ("evne til at tiltrække sig omgivelsernes opmærksomhed og få magt over dem alene ved sin personlighed" eller "særlig evne, talent eller skabende kraft, ofte betragtet som gudgiven").Inden for religion betyder karisma "som beror på en åndelig nådegave - bruges bl.a. om en retning inden for pinsebevægelsen".

Karismatisk er i fare for at ryge i samme kødhakker som ikonisk og historisk.Fra tid til anden kan man læse, at en ikonisk kro er brændt ned til grunden, eller at en ikonisk musiker af en eller anden grund er gået til grunde - og under læsningen går det op for én, at man aldrig tidligere har hørt om den pågældende kro eller musiker.

I tilfældet med kroer viser det sig, at ikonisk mest af alt dækker over, at den er meget gammel.Men der skal mere end alder til at gøre noget ikonisk - for ikonisk betyder "som symboliserer eller er indbegrebet af en tendens i tiden".

I øvrigt har Jesper Hansen bemærket, at et af tidens nyeste pendulord er famøs.

- Tidligere betød det herostratisk - altså en kedelig form for berømmelse, men jeg oplever, at yngre mennesker - også journalister - i dag bruger det neutralt i betydningen berømt frem for berygtet. Jeg har blandt andet for nylig set det brugt på LinkedIn, hvor et jobansøgende ungt menneske inviterede sig selv på den famøse kop kaffe...

Reelt har famøs mistet betydning. For som Jesper Hansen har bemærket, er det blevet forvandlet til et pendulord, så vi på ingen måde er enige om betydningen.

Den gamle betydning af famøs er ganske rigtigt den kedelige side af berømmelse, nemlig "kendt for noget pinligt, uheldigt eller på anden måde negativt".Men tynget under presset fra engelske/amerikanske "famous" (berømt) kan famøs på dansk nu også bare betyde "meget omtalt, kendt", og sådan har vi formået at spille et udmærket ord for "kendt på den kiksede måde" os af hænde.

Nogle - synes de selv - aktive sprogbrugere anvender i øvrigt "herostratisk berømt" som noget positivt - hvad det bestemt ikke er.Herostratisk betyder "som skyldes noget meget usædvanligt, iøjnefaldende eller forargeligt - om berømmelse eller ry", så hvis man er herostratisk berømt, skyldes det et eller andet, som ikke nødvendigvis tåler dagens lys, eller som i hvert fald ikke taler højt om (uden at skamme os på de pågældendes vegne).

Udtrykket er hentet fra græsk efter Herostratos, navnet på en mand, der i 356 f.Kr. satte ild til Artemistemplet i Efesos med det formål at blive berømt. Berømmelse på den baggrund må siges at være berømmelse med bagslag.

Tak til Ove Nørhave.