Erling bliver den sidste

 Lukker og slukker

Erling Sørensen har siden 1978 har levet af at fange ål i Gjøl Bredning ved dæmningen mellem Gjøl og Øland. Det er snart slut.

- EU ødelægger lige så stille ålefiskeriet, så jeg ender nok som den sidste ålefisker her på egnen, siger Erling Sørensen.

Pessimismen skyldes nye regler for ålefangsten, der begrænser fangstperioden til april til september.

- Sidste år snuppede de november, og i år har de taget oktober. Så er der ikke meget tilbage at leve af, fortæller Erling Sørensen.

- Efterårsmånederne er sæson for ålefiskeriet. I perioden frem til juli fanger jeg samlet lige så mange ål, som jeg kan fiske om dagen i efteråret. Så der er efterhånden ikke meget tilbage at leve af – og jeg kan nok ikke regne med, at der er nogen, som vil overtage mine redskaber, den dag jeg stopper.

De fleste af Erling Sørensens redskaber har han lavet selv, for han er både en håndens mand og en opfindertype. Oprindeligt udlært murer og senere bygningskonstruktør, men han har fisket hele livet. I 1978 var der krise i byggeriet, og Erling Sørensen blev erhvervsfisker på heltid.

Alt er hjemmelavet. Også den karakteristiske jolle, som alle på egnen kender, og som hvert år i sommerhalvåret ligger ved dæmningen lige ved siden af Bjerget.

- Den ser måske ikke ud af meget, men det hjemmelavet kram. Akkurat som mine redskaber. Hvis vi regner med nyanskaffelsesprisen, er der nok for et par millioner kroner, Men når jeg stopper, ender det hele nok på genbrugspladsen. For der er ingen fremtid i erhvervet, siger Erling Sørensen.

- Det er synd, for ålefiskeriet er noget af de mest bæredygtige, der findes. Vi gør ikke skade på havbunden, og det årlige udbytte på landsplan svarer til cirka tre procent af den danske ålebestand. Skarverne tager en betydeligt større andel.

Ålefiskeriet er generelt gået tilbage. Da Erling Sørensen begyndte i 1978, var der omkring tyve erhvervsfiskere i området mellem Gjøl og Aggersund. Nu er der to tilbage. Erling Sørensen og en i Staun ved Nibe.

- Det er ikke fordi ålene i Limfjorden er truet længere. Det så skidt ud i perioden omkring år 2000, men siden 2007 er der kommet flere og flere ål i vores område – og bestanden har det godt, fastslår Erling Sørensen.

EU’s begrænsninger i ålefiskeriet kommer, fordi ålen på verdensplan ikke har det så godt. Ålen er en gådefuld fisk, der kun yngler i Sargassohavet ud for Nordamerika. Og når der blandt andet foregår et voldsomt fiskeri efter glasål (åleyngel), som er en stor delikatesse i Kina, går det ud over verdens samlede bestand.

- Men der er altså ikke det danske fiskeri efter ål, der truer bestanden. Det ved de godt i Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri, som har kæmpet mod reglerne længe, siger Erling Sørensen. Men EU har altså trukket det længste strå. Nu bliver det spændende at se, om der kommer en kompensationsordning. Men det har nok lange udsigter, lige som erstatningen til minkavlerne, sukker Erling Sørensen.

Udover forbuddet mod fangst er der også kommet nye regler for opbevaring af ålene, når de er fanget. Tidligere havde Erling Sørensen ålene liggende i store net i fjorden, men nu skal de opbevares i bassiner på land.

- Det er altså en tosset regel, for det øger risikoen for sygdom blandt ålene og giver større spild, mener Erling Sørensen.

De nye regler for ålefiskeriet rammer ikke alene erhvervsfiskere som Erling Sørensen. Med de nye regler er al form for fritids- og lystfiskeri efter ål i saltvand forbudt, så hvis en lystfisker ved et uheld får en ål med op, skal den straks genudsættes. Reglerne gælder ikke i ferskvand.

Ugeavisen Fjerritslev Brovst 9. maj 2023