45 dage med varmepumpe

Ny teknologi

Den 28. november sidste år gik jeg fra fjernvarme til varmepumpe. Ikke frivilligt, men nødtvungent, fordi Øland Kraftvarmeværk lukkede ved årsskiftet.

Jeg har valgt at leje en varmepumpe af firmaet Nærvarme A/S, som er et datterselskab af Sydfyns Elforsyning i Svendborg. Tilknytningen til el-selskabet garanterer forhåbentlig den soliditet og den kontinuitet, som det ikke har været muligt for det lokale kraftvarmeselskab at levere.

Jeg har ikke stor tillid til asiatisk elektronik, der er programmeret til at gå i stykker dagen efter, at garantien udløber. Derfor har jeg valgt en lejeløsning, så jeg ikke skal døje med vedligehold, eftersyn og udskiftninger. Det har vist sig at være rettidig omhu, idet det asiatiske ingeniør-vidunder nu på 45 dage allerede har været nede to gange på grund af en eller anden teknisk kalamitet.

Det fungerer i øvrigt ganske fint, når der er fejl. Varmepumpen er på internettet - og firmaet i Svendborg får besked, samtidig med at jeg får en e-mail om problemet. Første gang var montøren her mindre end tre timer efter nedbruddet. Lidt længere tid tog det dog, da anlægget brød sammen kl. 2.10 natten til lørdag. Her gik der ni timer uden varme, før montøren kom. - og først efter, at jeg havde brokket mig på telefonen. Det kan sagtens gøres hurtigere.

Grundlæggende lever anlægget op til det lovede, hvad angår strømforbrug. Det bruger strøm - meget strøm i den kolde årstid - men med afgiftsfritagelse, fordi huset i BBR er overgået til el-opvarmning, ser det ud til, at budgettet holder. At strømpriserne stiger i øjeblikket, kan næppe lægges hverken varmepumpen eller leverandøren til last.

Installationen tog en dags tid. Allerede tidligt om morgenen mødte en VVS-mand, som afbrød fjernvarmen og fjernede den gamle varmtvandsbeholder. Han fjernede også en del gamle rør og installerede ny rørføring i teknikrummet. Virkelig en troldmand udi VVS-kunsten, som præsterede et flot stykke arbejde med gynækologisk præcision, som man kan se på billedet.

Værre så det ud med rørgennemføringerne gennem muren til teknikrummet. Det var virkelig byggefusk og en værre gang klamp. Så jeg brokkede mig til AK-Installationer ApS (A prøwer Sgu) i Viborg, som stod for installationen.

Jeg fik besøg af chefen selv, der godt kunne se, at det nok ikke var så godt. Så mandag ankom en medarbejder, som forsøgte at gøre skaden god igen.

Nu er det til at leve med, men jeg har lagt hovedet i blød for at se, om jeg måske selv kan gøre det lidt bedre. Det ville pynte pænt med en krave på rørgennemføringen. Problemet er bare, at en passende model angiveligt ikke findes - så skal der ske noget, skal jeg selv konstruere det.

Jeg er heller ikke imponeret over selve varmepumpen. Jeg synes, at den er grim - og akkurat lige så dårligt designet som et Akai-stereoanlæg fra firserne. Det gør ondt at se for en gammel Bang & Olufsen fan. Varmepumpen er produceret af Panasonic i Malaysia - og her - som i resten af Fjernøsten - bruger man ikke megen tid på design, med mindre man kan stjæle det.

Det allerværste - og som virkelig generer mig - er de to stykker u-jern, som varmepumpen hviler på. De er grimme og samler snavs. Hvis der havde været en designer indover, var de blevet vendt om, så u'et vendte bunden udad og beslagene vendte indad - eller også var der monteret en skinne, som dækker over øjenbæen. Jeg må simpelthen tage mig til hovedet og tænke ondt om den ingeniør, der har fundet på det. Klamphugger. Men sådan er det jo med ingeniører.

Det skal også med, at en varmepumpe larmer. Det gælder ikke alene min varmepumpe, men alle - og hvis man går tur om aftenen, er fortidens ro på Øland et tabt minde med de brummende varmepumper ved alle husene.

Jeg er meget følsom over for lavfrekvent støj - og i hvert fald her om vinteren synes jeg, at larmen er ganske uudholdelig, når jeg drikker min morgenkaffe udendørs ved fem-tiden. Det lyder jo som en motorprøvestand på Flyvestationen - hvad varmepumpen for resten også ligner.

Jeg var blevet lovet, at varmepumpen ikke larmer mere end en opvaskemaskine. Rigtigt - men man glemte lige at fortælle, at der var tale om en mellemsvær industri-opvaskemaskine.

Et af sommerens projekter bliver derfor at finde en måde at afskærme det grimme vidunder - så det hverken kan ses eller høres. Helst med nogle planter, men det bliver også en udfordring - for udstødningen er jo iskold, så det er nok begrænset, hvad der kan gro i nærheden af apparatet. Måske sibirisk bjerg-fyr?

Nu er jeg jo ikke alene om kvalerne - og mon ikke kreativiteten blomstrer på Øland, så vi finder en løsning med tiden...