Dronning i 50 år

Ikke så ringe endda

Det officielle jubilæumsfoto fra Kongehuset. Foto: Per Morten Abrahamsen

I dag er det 50 år siden, at Kong Frederik IX døde, og Dronning Margrethe II overtog tronen. Også selv om det først blev dagen efter – den 15. januar 1972 – at tronarvingen Margrethe blev ceremonielt udråbt til dronning af daværende statsminister Jens Otto Krag fra balkonen på Christiansborg.

- Kong Frederik den niende er død. Længe leve Hendes Majestæt Dronning Margrethe den Anden, lød det. Det er ord, som de fleste i min generation husker.

Jeg var 13 år dengang i januar 1972, så det vil ikke være forkert at sige, at Dronningen har været en tro følgesvend – undskyld udtrykket – det meste af mit liv.

I dagene op til Kong Frederiks død var kongens tilstand genstand for stor opmærksomhed i medierne, som dengang mest var trykte aviser, men også den enlige TV-avis om aftenen på Danmarks Radios monopol-kanal. Det var dengang, jeg lærte ordet ”bulletin”, som de officielle telegrammer om kongens tilstand blev benævnt.

Flere af mine lærere greb situationen behændigt og brugte anledningen til at fortælle os om livets skrøbelighed og den kendsgerning, at vi alle – selv kongen – har en sidste salgsdato.

Helt generelt var jeg ikke så imponeret over lærerne på Farsø skole, men i dag synes jeg, at det var fint med sådan en gang situationsbestemt pædagogik – også selv om flere af lærerne helt sikkert havde et mere religiøst sigte med den daglige snak om liv og død.

Jeg ved ikke, hvordan sagen blev grebet an andre steder og i andre byer, men der var jo den særlige omstændighed i Farsø, at Kong Frederik var vores helt egen konge – sådan helt bogstaveligt. For de fleste i den lille stationsby havde jo mødt kongen på gaden, når han og Dronning Ingrid var på de daglige indkøb, mens kongefamilien opholdt sig i jagthytten i Trend. Og den gamle Strandby-Farsø kommune havde også med største selvfølgelighed en krone i kommunevåbnet af samme grund.

Det var før, verden gik af lave – og de kongelige kunne gå løst rundt i samfundet uden vagter og skumle bodyguards. Men allerede senere i 1972 fik vi et varsel om, at verden var ved at udvikle sig i en grusom og utryg retning, da palæstinensiske banditter fra terrorgruppen Sorte September brutalt ødelagde sommer-OL i München og gjorde terror og vold til en del af vores hverdag.

Jeg har været i den heldige situation, at jeg har mødt Dronning Margrethe, og jeg har endda været til middag med hende flere gange. I årene 1995 – 2007 arbejdede jeg som informationschef i Nuuk Kommune, og med til stillingsbeskrivelsen hørte også, at jeg stod for at arrangere de kongelige besøg i den grønlandske hovedstad.

Det var et stort arbejde. Intet bliver overladt til tilfældighederne, når Dronning Margrethe er på besøg – og alt er i bedste Egon Olsen-stil timet og tilrettelagt. Og midt i al den pomp, pragt og præcision må jeg sige, at Dronningen leverer varen. Hun er forbløffende opmærksom og nærværende – og har en ganske imponerende evne til at svare meningsfyldt på selv de mest tåbelige journalist-spørgsmål.

Det er også årene i Grønland, som har fået mig til at indse, hvor stor betydning Dronningen og den royale familie har for riget. De fleste i Grønland er royalister – og midt i en ellers ustabil, urolig og ubønhørligt omskiftelig verden, står kongehuset for stabilitet – et samlingspunkt, som vi har brug for, når alt andet er kaos.

Det udtrykte Dronning Margrethe ganske slagfærdigt, da præsident Trump for et par år siden ville købe Grønland. Hendes kommentar: - Det er jo ikke nogen købmandsbutik, det her…

Opfindsomme medier laver med jævne mellemrum artikler og voxpops, hvor de undersøger, om ikke det er på tide, at Dronningen abdicerer og overlader tronen til Kronprins Frederik. Her må jeg bare sige, at det skal hverken medierne eller vi almindelige mennesker blande os i. Det er jo en del af magien ved at have et kongehus, at der er noget, vi ikke behøver at have en mening om.

Så jeg melder mig aldrig under republikanernes faner. Jeg er af natur temmelig konservativt indstillet og tåler kun dårligt forandringer. Her er kongehuset en stor hjælp. I et samfund, hvor alt efterhånden er i opløsning, og hvor god opførsel, anstændighed og pli er en mangelvare, har vi brug for et holdepunkt – og der er vi så heldige at have Dronning Margrethe.

Så jeg benytter lejligheden til at ønske Dronningen tillykke med dagens jubilæum. Det er slet ikke så ringe, som vi udtrykker det på nordjysk.

På Kanten, Nordjyske Stiftstidende 14. januar 2022.