Døglingernes hævn

Tynd mave i Nordgrønland

Foto: Wikipedia

Onsdag fandt man i Kolding havn en død hval af arten døgling - og som altid vækker den slags begivenheder opmærksomhed. Hvalen skal fredag obduceres i fuld offentlighed - og det skal nok blive et tilløbsstykke.

Døgling er sjælden i danske farvande. Men ses også kun sjældent i Grønland, fordi den foretrækker åbent hav med store dybder. Den kan dykke helt ned til 1.000 meter.

Døglingens grønlandske navn er anarnaq, som betyder den, der giver afføring. Og det er lige nøjagtig, hvad den gør (og undskyld at jeg nu bliver lidt latrinær).

Døglingens spæk har et stort indhold af olie, der minder om amerikansk olie - et velkendt og anerkendt laksativ. Man får kort sagt tyndskid af at spise døgling.

Det hørte jeg en gang en fortælling om. Jeg ved ikke nøjagtig hvor og hvornår, det foregik - eller om den er sand eller en and, men sandheden skal heller ikke stå i vejen for en god historie.

Under alle omstændigheder er vi i Nordgrønland i en lille bygd, hvor man i flere år ikke havde fanget nar- eller hvidhvaler, som er de foretrukne hvaler til mattak - hvalhud med spækkant, der er en stor grønlandsk delikatesse.

På et tidspunkt får fangerne drevet en flok døglinger ind på stranden ved bygden. Og skønt det er almindeligt kendt, at man ikke skal spise døgling, for det giver tynd mave, gik naturen og længslen efter mattak over optugtelsen. Der blev fluks skåret nogle skiver mattak af døglingerne - og der var en fest uden lige.

Resultatet - tyndskiden - udeblev heller ikke, og det var bestemt ikke alle, der nåede på tønden, inden naturen krævede sin ret. De sked simpelthen i bukserne.

Dengang var der ikke effektive tøjvaskemidler, endsige vaskemaskiner, i grønlandske bygder - og i mange år efter begivenheden kunne man altid kende folkene fra den lille bygd på en stor fedtplet bag på bukserne. Og det er angiveligt ikke en gang løgn.

Jeg har selv kun set døglinger en enkelt gang.  Det var i forsommeren 2000, hvor jeg var på togt med inspektionskutteren Agdlek. Togtets første opgave var en inspektion af en russisk trawler, der lå i Davis Strædet cirka 100 sømil nordvest for Nuuk. Vi kom til positionen tidligt om morgenen. Vejret var fint, vindstille, solskin og lidt morgendis, så RIB'en blev bemandet med inspektionsholdet samt en journalist og en fotograf, og vi satte kursen mod den russiske trawler.

Her sejlede vi bogstaveligt talt ind i en flok døglinger, der er let genkendelige på deres store hoveder med en fedtpude i panden. Af samme grund hedder døglingen på latin hyperoodon ampullatus og på engelsk bottlenose whale.

Jeg fik en masse fotos af døgling ved den lejlighed, men dem kan jeg desværre ikke finde i skrivende stund, så læserne må nøjes med wiki-fotos.

Foto: Wikipedia