Søde sager

Harevælling og glaseret hamburgerryg

Fruen - Hjemmestyret - spurgte stilfærdigt, om jeg måske vidste noget om, hvordan man glaserer en hamburgerryg...

Den slags skal man ikke sidde overhørigt, for i virkeligheden er det en meget grønlandsk måde at forlange lækkerier på bordet. Man formulerer det ikke direkte i et krav, men som en henkastet bemærkning. Det giver modparten - altså mig - mulighed for at sige nej uden at tabe alt for meget ansigt og starte en større diskussion. Meget nyttigt i en kultur, hvor man har levet sammen på små isolerede bopladser, hvor det ikke er hensigtsmæssigt med lange diskussioner om bagateller.

Så lørdag aften stod den selvfølgelig på glaseret hamburgerryg i det lille hjem. Og hertil brune kartofler og grønlangkål i den ikke vendsysselske version.

Indtil jeg flyttede til Aalborg i 1979, kendte jeg ikke andre måder at servere grønkål på. Men da jeg kom til Aalborg, fandt jeg ud af at folk i arbejderbyen og vendelboer betegnede vores form for grønlangkål - stuvet grønkål - meget stærkt nedsættende som harevælling.

Det blev en såkaldt øjenåbner, for sidenhen har jeg udelukkende spist vendsysselsk grønlangkål - op til jul, især, og altid med stor fornøjelse, for det smager virkelig godt.

Men nu var chancen der for at brillere med harevælling, som vel at mærke i ret mange år var fast nytårsmenu i mit barndomshjem - og ledsaget af hamburgerryg og brune kartofler.

Jeg har ikke min mors opskrift, men lavede grønlangkålen sådan lidt på slump. Jeg smeltede en klump smør i en gryde, tilsatte en god spiseske maizena, som blev rørt til roux - som opbagninger hedder på kokkesprog. Herefter tilsatte jeg lidt kogefond fra hamburgerryggen og to deciliter fløde til en jævn sovs. Endelig tilsatte jeg en pakke hakket grønkål, rørte det godt i gennem og lod det koge lidt. Jeg smagte til med sukker og salt.

Hamburgerryggen blev også lavet på slump. For selvfølgelig ved jeg - selv om fruen havde antydet det modsatte - hvordan man laver glaseret hamburgerryg. Først kogte jeg kødet til en kernetemperatur på 60 grader og lod det hvile en halv times tid. Så befriede jeg kødet for det tilhørende net og smurte det med en kniv med en glasering bestående af en stor spiseske dijon-sennep og tre skeer brun farin. Det kom i ovnen ved fuld varme i ti minutter - godt og vel, mens jeg brunede nogle kartofler på panden.

Jeg har det fint med grønlangkål - vendsysselsk eller ej - mens jeg nok er lidt mere forbeholden over for glaseret hamburgerryg eller skinke. Det er typisk en ret, der findes på restauranternes buffet-anretninger - og jeg er ikke særlig vild efter buffet. Hertil har jeg nok boet for meget på hotel tidligere i livet.

Men jeg slipper ikke for at lave det igen. For fruen var tilfreds - meget tilfreds - og hvad gør man ikke for husfredens skyld i disse coronatider?