Coronahår
Vi opfører os meget corona-korrekt. Det indebærer blandt mange ting også, at jeg naturligvis ikke har været til frisøren længe.
Og da der ikke er så meget hår tilbage på toppen af kraniet, mens jeg fortsat har en fyldig hårpragt i nakken, har coronaen resulteret i et prægtigt svenskerhår, der mest af alt leder tankerne mod den populære hollandske orkesterleder André Rieus særprægede manke.
Men det er skinnet, der bedrager. Rent musikalsk rækker mine evner i det musikalske næppe til nogen sammenligning.
Med til corona-korrektheden hører også, at vi henlægger familie-sammenkomsterne med Anne og Henrik til Guds frie natur. Lørdag eftermiddag blev det til en tur til kronhjorte-revirerne dybt inde i Tingskoven. Og hertil hører naturligvis også en skovsø. Lørdag eftermiddag dog uden kronhjorte.
Tingskoven var et godt valg på denne noget blæsende lørdag. Inde i skoven herskede den dybe, stille ro, mens en stiv kuling fra Jammerbugten flåede i trætoppene og mindede os om, at vi bor i det nordjyske, hvor det som bekendt blæser 300 dage om året. Resten af tiden stormer det.
Dyreliv var der ikke meget af. Vi så en musvåge og hørte lidt blåmejser - og så masser af spor og efterladenskaber fra rådyr og kronhjorte, men det var så alt.
Alligevel en god tur med kaffe og kringle. Jeg var lidt tømmermandsramt oven på fredagens havevejr - og her er en frisk tur i skoven den bedste kur.
Tak til Henrik for fotos fra skovsøen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar