Fred hviler over land og by
Efteråret bød på en veritabel krig med musene. Næsten dagligt gik der en ny halsbåndmus (og også et par husmus) i fælderne, som jeg har placeret strategiske steder på parcellen.Men i begyndelsen af december var det slut - og jeg slap af med krapylet. Fælderne har dog fået lov at stå. Fredag var der så bid igen. En spidsmus på værkstedet.Det er jeg lidt ked af. For på trods af navnet er spidsmus ikke gnavere, men ganske harmløse insektædere. Så faktisk lidt af et nyttedyr i modsætning til de rigtige mus.Spidsmusen er et de mindste pattedyr i den danske fauna. Kun overgået af - som navnet siger - dværgspidsmus. En lille fætter med en glubende appetit, som spiser, hvad der svarer til 75 procent af sin kropsvægt i døgnet. Det kan være et problem i vinterperioden, hvor der ikke er så mange insekter. Derfor kan spidsmusen mindske muskel- og benmassen i vinterperioden. Med op til 15 procent. Lidt har jo også ret.Spidsmus bliver ikke særligt gamle. Et års tid eller halvandet. Til gengæld er det et liv i overhalingsbanen. Spidsmusens puls er på op til 1400 slag i minuttet. Når ynglesæsonen går i gang her til april, kan den nå at føde tre kuld a op til otte unger.Jeg tør ikke tage musefælderne ned. Det vil være hybris - også selv om det så koster en spidsmus eller to livet. Sin lidenhed til trods er spidsmus ikke et sjældent eller udryddelsestruet dyr, selv om den dog er på listen over totalfredede dyrearter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar